Spring over hovedmenu

Afgørelse / J. nr. 2012-257 / 25-10-2014

Afgørelse vedrørende klage fra XX over Arbejdsmarkedets Tillægspensions (ATP) afgørelser af 27. november 2012 og 22. maj 2013

Ankenævnet stadfæster ATP's afgørelser af 27. november 2012 og 22. maj 2013, hvorefter beskæftigelsesgrad efter skattenedslagsloven er 71 % for 2010 og 57 % for 2011.

Ankenævnets medlemmer Børge Dahl, Michael B. Elmer, Marie-Louise Knuppert, Steen Müntzberg og Poul Sørensen (formand) har deltaget i sagens behandling.

Klagen

XX har ved breve af 28. november 2012 og 19. februar 2013 klaget over, at ATP har opgjort hans beskæftigelsesgrad til 71 % for 2010 og 57 % for 2011. Han mener, at ferieafholdelse i forlængelse af et ansættelsesforhold bør medregnes i opgørelsen for 2010. I forbindelse med ferieafholdelse i et ansættelsesforhold i 2011 kom han til skade og måtte efterfølgende sygemeldes. Da skaden skete i ansættelsesperioden, mener han, at den efterfølgende sygeperiode skal medregnes, uanset om denne periode ligger uden for ansættelsesforholdet, hvilket han i øvrigt bestrider, da han aldrig blev opsagt af den arbejdsgiver, han havde sommeren 2011.

ATP’s udtalelse i anledning af klagen

ATP har i breve af 14. maj 2013 og 20. juni 2013 fastholdt sine afgørelser for indkomstårene 2010 og 2011.

Skattenedslag til seniorer betinges bl.a. af, at senioren opfylder et arbejdstidskrav efter skattenedslagslovens § 4. For at opfylde arbejdstidskravet skal personen hvert indkomstår være bidragspligtig efter ATP-lovens § 2 eller § 2 a, stk. 2, 1. pkt., og betale årsbidrag efter ATP-lovens § 15 som fuld- tidsbeskæftiget medlem, jf. skattenedslagslovens § 4, stk. 3, nr. 1.

Efter ATP-loven betales fuldt årsbidrag ved mindst 117 timers arbejde pr. måned for månedslønnede, 54 timers arbejde pr. 14. dag for 14-dages lønnede og 27 timer pr. uge for ugelønnede. ATP-lovens timegrænse for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget skal være opfyldt i 90 % af lønperioderne.

Indkomståret 2010

I indkomståret 2010 har ATP registeret beskæftigelse på fuld tid i perioderne januar, 17. maj – 30. juni samt august-december 2010. Endvidere har ATP medregnet ferie i juli måned 2010, da dette efter det oplyste er afholdt i et ansættelsesforhold.

I perioden 1.- 14. februar samt 15. marts – 2. maj 2010 modtog XX arbejdsløshedsdagpenge. Perioder med arbejdsløshedsdagpenge kan ikke indgå i opgørelsen af beskæftigelsesgraden, jf. skattenedslagslovens § 4, stk. 3, modsætningsvist.

XX har over for ATP oplyst, at han holdt ferie i perioden efter 31. januar 2010, hvor hans ansættelse efter aftale af 27. august 2009 mellem Kommune og FAGFORENING ophørte.

Da ferien ikke er afholdt i et ansættelsesforhold, kan den efter fast praksis ikke medregnes i opgørelsen af beskæftigelsesgraden.

På baggrund af ovenstående finder ATP, at beskæftigelsesgraden for 2010 kan fastsættes til 71 %.

Indkomståret 2011

I indkomståret 2011 har ATP registeret beskæftigelse på fuld i perioderne januar - april, 23. maj – 3. juli samt 15. - 31. december 2011. Endvidere har ATP medregnet en ferieperiode fra den 8. - 24. juli 2011, da ferien efter det oplyste er afholdt i et ansættelsesforhold.

I perioden 16. – 22. maj modtog XX arbejdsløshedsdagpenge, hvilket ikke kan indgå i opgørelsen af beskæftigelsesgraden, jf. ovenfor.

I perioden 25. juli – 31. december 2011 modtog XX sygedagpenge. Efter det af XX's daværende arbejdsgiver oplyste ophørte ansættelsesforholdet ved ferieafholdelsens afslutning den 24. juli 2011. Den efterfølgende sygeperiode kan derfor ikke indgå i opgørelsen, da den ikke er omfattet af et ansættelsesforhold, jf. ovenfor.

På den baggrund finder ATP, at beskæftigelsesgraden for 2011 kan fastsættes til 57 %.

Ankenævnets begrundelse

Det er uomtvistet, at ATP ved opgørelsen af XX's beskæftigelsesgrad efter § 4, stk. 3, i skattenedslagsloven har medtaget de perioder, for hvilke der er indbetalt ATP-bidrag, som angivet i bestemmelsens nr. 1. Uoverensstemmelsen angår, om XX, som angivet i bestemmelsens nr. 2, over for ATP har dokumenteret, at han også i andre perioder opfyldte betingelserne for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget.

For indkomståret 2011 er det XX's opfattelse, at perioden 25. juli - 14. december, hvor han modtog sygedagpenge fra kommunen, skal medregnes.

Det fremgår af bemærkningerne til § 4 i det bagvedliggende lovforslag (L 160 Folketinget 2007-08 (2. samling)), at perioder med sygedagpenge i beskæftigelsesforhold medregnes, og at sygdom uden for ansættelsesforhold ikke medregnes. Spørgsmålet er derfor, om der foreligger sygdom i eller uden for et ansættelsesforhold.

Det er uomtvistet, at XX var ansat som vikar hos Virksomhed med beskæftigelse i Ministerium fra den 24. maj 2011. I den skriftlige ansættelsesaftale var det ud for ”Varighed” angivet: ”efter aftale”. Under ”Opsigelsesvarsler” hed det, at inden for de første 3 måneder ”kan vikariatet i henhold til § 9, stk. 2, i Landsoverenskomsten for kontor og lager indgået mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver HK Handel – HK Privat opsiges af begge parter uden varsel, således at fratræden sker ved normal arbejdstids ophør den pågældende dag”.

Det er endvidere uomtvistet, at XX den 8. juli 2011 som ansat hos Virksomhed indledte 2 ugers ferie, og at han under ferien kom til skade og meldte sig syg. XX har anført, at ansættelsesforholdet fortsatte under hans sygdom, og at han aldrig har modtaget nogen opsigelse fra Virksomhed. Selskabet har imidlertid over for ATP oplyst, at hans ansættelse ophørte ved feriens afslutning.

På den anførte baggrund finder ankenævnet ikke grundlag for at kritisere, at ATP ikke har anset det for dokumenteret, at XX's sygeperiode i 2011 var i et ansættelsesforhold.

For indkomståret 2010 er det XX's opfattelse, at en periode på ca. 7 uger i foråret, hvor han holdt ferie, skal medregnes.

Hertil bemærker Ankenævnet, at på samme måde som ved sygdom er det afgørende efter loven, om ferien afholdes under eller uden for ansættelsesforhold. XX fratrådte sin stilling i Kommune med udgangen af januar 2010, og først den 17. maj 2010 tiltrådte han en ny stilling hos Styrelse.

På den anførte baggrund finder Ankenævnet ikke grundlag for at kritisere, at ATP ikke har anset det for dokumenteret, at XX's ferieafholdelse i foråret 2010 var i et ansættelsesforhold.

Ankenævnet stadfæster herefter ATP’s afgørelser.