Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 5. december 2013 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension

Klagen

XX har anført, at han og XX havde kendt hinanden i knap 4 år og havde fælles adresse. Den sidste tid flyttede XX over til sin bror for at kunne være tættere på sin mor, og det var alene for at kunne få bragt sin medicin fra det nærmeste apotek, at hun var nødt til at flytte sin folkeregisteradresse fra deres fælles bopæl.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i brev af 5. marts 2014 fastholdt sin afgørelse og oplyst, at ATP er berettiget til alene at lægge adresseoplysningerne fra CPR-registret til grund ved afgørelsen af, om samlivet har bestået i en sammenhængende periode på 2 år umiddelbart forud for dødsfaldet. Det er således ATPs faste praksis alene at lægge vægt på CPR-registrets oplysninger ved afgørelsen af, om betingelsen om fælles bopæl i de seneste 2 år forud for dødsfaldet eller forud for en evt. institutionsanbringelse er opfyldt, når det drejer sig om samliv på fælles bopæl i Danmark.

Ifølge CPR-registret havde XX og XX fælles adresse på adresse 1 fra den 1. oktober 2011 til den 14. september 2013, det vil sige 23,5 måneder. Fra den

14. september 2013 og til sin død den 28. oktober 2013 var Grethe Gade i CPR-registeret tilmeldt adressen adresse 2, mens Jørn-Erik Clausen forsat var tilmeldt adressen på adresse 1.

Ankenævnets begrundelse

Efter ATP-lovens § 14 b, stk. 2, er det en betingelse for udbetaling af engangsbeløb til en samlever, at samlivet med afdøde har bestået i mindst de seneste 2 år forud for dødsfaldet eller samleverens institutionsophold. Efter § 8, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 540 af 21. maj 2013 om beregning og ud- betaling af Arbejdsmarkedets Tillægspension og engangsbeløb i forbindelse med et ATP-medlems død er ATP, hvis de samlevende har haft fælles bopæl i Danmark, berettiget til udelukkende at lægge adresseoplysninger i Det Centrale Personregister, CPR-registeret, til grund.

De nævnte regler i bekendtgørelsen om, at dokumentation for samlivet skal føres gennem oplysningerne i CPR-registret, er endvidere forudsat i bemærkningerne i forslaget til ATP-lovens § 14 b, stk. 2, i lovforslag nr. 173 (Folketingssamlingen 2001-02), hvor der står, at ATP skal undersøge, ”at betingelserne for ... udbetaling af ydelser er til stede på grundlag af ... oplysninger fra folkeregistret, herunder særligt oplysninger om adresse og civilstand, medmindre ATP på grund af særlige omstændigheder finder det påkrævet at tilvejebringe yderligere oplysninger om samlivets beståen.” Efter lovforarbejderne er samliv ifølge Folkeregistret (CPR-registret) således en nødvendig, men ikke altid tilstrækkelig betingelse for at kunne dokumentere samliv, og det er i overensstemmelse hermed fast praksis, at ATP alene vurderer længden af samliv på fælles bopæl i Danmark på bag- grund af oplysningerne i Folkeregistret (CPR-registret).

Ifølge CPR-registret havde XX og XX fælles adresse på adresse 1 fra den 1. oktober 2011 til den 14. september 2013. Fra den 14. september 2013 og til sin død den 28. oktober 2013 var XX imidlertid tilmeldt adressen adresse 2, mens XX forsat var tilmeldt adressen på adresse 1.

Det ville således ikke kunne føre til noget andet resultat, at XX i givet fald på anden måde kunne dokumentere, at hans samliv med XX bestod helt frem til hendes død.

Ankenævnet tiltræder derfor ATPs afgørelse.