Spring over hovedmenu

Afgørelse / J. nr. 2013-197 / 15-09-2015

Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 30. juli 2013 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension

Ankenævnet stadfæster ATPs afgørelse af 30. juli 2013, hvorefter XX beskæftigelsesgrad for 2012 efter skattenedslagsloven fastsættes til 87 %.

Ankenævnets medlemmer Børge Dahl, Marie-Louise Knuppert, Steen Müntzberg, Henrik Rothe og Poul Sørensen (formand) har deltaget i sagens behandling.

Klagen

XX har ved brev af 29. august 2013 klaget over ATPs afgørelse om at fastsætte hans beskæftigelsesgrad for 2012 til 87 %. Han anfører i klagen blandt andet, at han arbejder i Norge, og at han derfor skal afspadsere nogle af de overskydende timer, når han er hjemme. Han anfører desuden, at han i 2012 har arbejdet 2200 timer, hvilket er næsten 500 timer mere end de 1720 timer, som regnes for fuldtidsbeskæftigelse.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i udtalelse af 14. oktober 2013 fastholdt sin afgørelse, hvorefter XX’s beskæftigelsesgrad for 2012 er 87 %.

ATP har oplyst, at ATP som udgangspunkt opgør beskæftigelsesgraden for en person maskinelt ud fra indberettede oplysninger om ATP-bidrag. Gør den pågældende indsigelse over for ATP over den opgjorte beskæftigelsesgrad, vurderer ATP den konkrete sag med henblik på at afgøre, om der er dokumenteret yderligere fuldtidsbeskæftigelse, der kan medføre forhøjelse af den pågældendes beskæftigelsesgrad. Ved denne vurdering tages der udgangspunkt i, om der er ATP-bidragspligtige timer, som mangler at blive medregnet, og som resulterer i, at timetallet i lønperioden opfylder timekravet til fuldtidsbeskæftigelse i ATP-lovgivningen. Ved afgørelsen af, om beskæftigelsen har været tilstrækkelig til at blive anset som fuldtidsbeskæftigelse, tager ATP udgangspunkt i ATP-bidragspligtige timer i de enkelte lønperioder i løbet af året. Udgangspunktet er således, at kun perioder med mindst 27 timer for ugelønnede, 54 timer for 14 dageslønnede og 117 timer for månedslønnede kan tælle med som fuldtidsbeskæftigelse.

Det er således ikke det årlige timetal eller et gennemsnit af årets beskæftigede timer, der skal lægges til grund for vurderingen af arbejdstidskravet. At kun lønperioder, der opfylder ATP’s grænser for fuldtidsbeskæftigelse, medregnes, følger af skattenedslagslovens § 4, stk. 3 og stk. 4. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der i gennemsnit er arbejdet et antal timer svarende til timegrænsen for fuldtidsbeskæftigelse i ATP-mæssig henseende.

Af de indberettede ATP-bidrag fremgår det, at XX er 14-dageslønnet, og at der i perioderne 1. januar-5. februar 2012, 20. februar-4. marts 2012 og 20. august-23. december 2012 er indberettet ATP-bidrag med fuldtidssats. I perioden 2.-15. april er der indberettet ATP-bidrag med 1/3 sats, og der er ikke registreret indbetalt ATP-bidrag for perioderne 6.-19. februar, 5. marts-1. april, 16. april-19. august og 24.-31. december 2012.

Af den indsendte dokumentation fremgår det, at XX har arbejdet mindst 54 timer i perioderne 6. marts-8. april, 23. april-6. maj, 21. maj-1. juli samt 23. juli-19. august 2012.

I ugerne 27, 28, 29 (2.-22. juli) og 52 (24.-31. december) er der oplyst ferieafholdelse.

Der er ikke dokumenteret fuldtidsbeskæftigelse i perioderne 6.-19. februar (dokumenteret 9,25 timer), 9.-22. april (dokumenteret 40,5 timer) og 7.-20. maj (dokumenteret 35 timer).

ATP henviser desuden til, at den af XX indsendte lønseddel for uge 5 og 6, så vidt ATP kan se, vedrører den 5. og 6. marts. På disse to dage er der dokumenteret 18,5 timers beskæftigelse, og dagene kan derfor medregnes i beskæftigelsesgraden for 2012.  

ATP har herefter på baggrund af ATP-bidrag medregnet 13 14-dages perioder, og på baggrund af den indsendte dokumentation yderligere 6 14-dages perioder samt perioden 5.-11. marts 2012 svarende til ¾ 14-dages periode. I alt er 19,75 lønperioder medregnet i beskæftigelsesgraden for 2012, svarende til 87 %.

ATP anfører endelig, at der ikke er fremsendt dokumentation for optjening og afholdelse af afspadsering, hvorfor dette ikke kan medregnes i XX’s beskæftigelsesgrad. ATP er imidlertid villig til at se på sagen igen, hvis der fremkommer dokumentation for afholdelse af afspadsering.

Ankenævnets begrundelse

Det følger af § 4, stk. 3, i lov nr. 473 af 17. juni 2008 om skattenedslag for seniorer (skattened­slagsloven), at en person anses for fuldtidsbeskæftiget, hvis personen enten 1) har været bidrags­pligtig efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og der er indbetalt årsbidrag efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som fuldtidsbeskæftiget medlem, eller 2) over for Arbejds­markedets Tillægspension har dokumenteret, at vedkommende i hele indkomståret har haft en ar­bejdstid, der samlet opfylder timegrænsen i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for at blive anset som fuldtidsbeskæftiget medlem.

Efter ATP-loven betales fuldt årsbidrag, når lønmodtageren har været fuldtidsbeskæftiget hos samme arbejdsgiver. Efter ATP-lovens § 2, stk. 2, og bilagene til bekendtgørelse nr. 859 af 8. septem­ber 2009 om Arbejdsmarkedets Tillægspension forstås ved fuldtidsbeskæftigelse beskæfti­gelse hos samme arbejdsgiver i et antal timer, der mindst svarer til timegrænserne for fuldt bidrag. Fuldt bidrag forudsætter efter bekendtgørelsen, at lønmodtageren i lønperioden har arbejdet mindst 117 timer for månedslønnede, 54 timer for 14-dageslønnede og 27 timer for ugelønnede.

Det følger af det anførte sammenholdt med skattenedslagslovens § 4, stk. 4, at ATP-lovens timegrænse for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget skal være opfyldt i 90 % af lønperioderne, og at det ikke er tilstrækkeligt, at der i gennemsnit er arbejdet et antal timer svarende til timegrænsen.

På baggrund af det til sagen oplyste, og idet XX heller ikke for Ankenævnet har dokumenteret optjening og afholdelse af afspadsering, tiltræder Ankenævnet ATPs opgørelse, hvorefter hans beskæftigelsesgrad for 2012 fastsættes til 87 %. Det af klager anførte kan ikke føre til et andet resultat.

Ankenævnet stadfæster derfor ATPs afgørelse af 30. juli 2013.