Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Afgørelse / J. nr. 2013-121 / 14-12-2014

Afgørelse vedrørende klage fra Fagforening X på vegne af XX over afgørelse af 21. maj 2013 fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Ankenævnet stadfæster AUB’s afgørelse af 21. maj 2013, hvorefter XX ikke kan godkendes som voksenelev i forbindelse med sin elevaftale med Virksomhed A.

Ankenævnets medlemmer Michael B. Elmer, Børge Dahl, Marie-Louise Knuppert, Steen Müntzberg og Poul Sørensen (formand) har deltaget i sagens behandling.

Klagen

Fagforening X har anført, at det er korrekt, at XX ikke opfyldte betingelserne for at blive godkendt som voksenelev, men at det ikke var hans skyld. Han er blevet snydt af sin tidligere arbejdsgiver og kan derfor ikke fremvise en lønseddel, som viser en løn som voksenlærling. Fagforening X vil gerne have vurderet muligheden for at dispensere fra reglerne.

AUB’s udtalelse i anledning af klagen

AUB har i brev af 10. juli 2013 fastholdt sit afslag på godkendelse af XX som voksenelev.

AUB har oplyst, at der den 1. november 2012 påbegyndtes en uddannelsesaftale mellem Virksomhed B og eleven XX. Aftalen ophørte den 5. december 2012.

Den 1. marts 2013 påbegyndtes en uddannelsesaftale om samme uddannelse mellem Virksomhed A og eleven XX.

Den 21. marts 2013 ansøgte Virksomhed A om at få eleven godkendt som voksenelev, hvilket AUB afslog den 8. april 2013 under henvisning til, at der ikke forelå dokumentation for, at eleven havde modtaget voksenelevløn i sin første uddannelsesaftale.

Reglerne om udbetaling af lønrefusion med voksensats fremgår af § 6 i lønrefusionsbekendtgørelsen, hvorefter der ydes lønrefusion med voksensats til elever, der ved uddannelsens påbegyndelse var fyldt 25 år, såfremt der i hele uddannelsesperioden ydes en løn svarende til mindstelønnen efter overenskomsten. Er uddannelsesforholdet en fortsættelse af et tidligere uddannelsesforhold, må der også under det afbrudte uddannelsesforhold have været ydet løn svarende til mindstelønnen efter overenskomsten, men der kan ses bort fra dette krav, hvis der er gået mindst 9 måneder fra det første uddannelsesforholds ophør, eller ophøret skyldes den tidligere arbejdsgivers konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald.

AUB finder, at uddannelsesaftalen mellem Virksomhed A og eleven XX er en fortsættelse af det tidligere uddannelsesforhold mellem Virksomhed B og XX. Det er ubestridt, at der ikke blev ydet voksenelevløn i det tidligere uddannelsesforhold. Der er heller ikke tale om, at uddannelsesaftalens ophør skyldes tidligere arbejdsgivers konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald, ligesom der ikke er gået mindst 9 måneder mellem de to aftaler.

AUB kan derfor ikke godkende eleven som voksenelev.

Ankenævnets begrundelse

Efter bekendtgørelse nr. 129 af 21. februar 2011 kan der ydes lønrefusion med en særlig sats for elever, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, jf. § 6, stk. 1, såfremt der i hele uddannelsesperioden ydes en løn svarende til mindstelønnen efter overenskomsten, jf. § 6, stk. 2, 1. pkt.

Er uddannelsesforholdet en fortsættelse af et tidligere uddannelsesforhold, må der efter § 6, stk. 3,

1. pkt., også under det afbrudte uddannelsesforhold være ydet en løn, som mindst svarer til den laveste løn, som en ikke-faglært arbejder inden for det pågældende område er berettiget til. Efter § 6, stk. 3, 2. pkt., kan der dog bortses fra dette krav, hvis der er forløbet mindst 9 måneder fra det første uddannelsesforholds ophør, eller det tidligere uddannelsesforhold er ophørt som følge af den tidligere arbejdsgivers konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald. Der er efter bestemmelsen ikke i øvrigt adgang til at bortse fra kravet i 1. pkt.

Det er ubestridt, at eleven XX ikke modtog voksenløn i sin tidligere uddannelsesaftale, og da ingen af betingelserne for fravigelse i § 6, stk. 3, 2. pkt., er opfyldt, tiltræder Ankenævnet AUB’s afgørelse om, at XX ikke kan blive godkendt som voksenelev.

Ankenævnet stadfæster herefter AUB’s afgørelse.