Spring over hovedmenu

Afgørelse / J. nr. 2012-202 / 29-08-2014

Afgørelse vedrørende klage fra Advokatfirma på vegne Institution over afgørelse af 16. august 2012 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Ankenævnet stadfæster ATPs afgørelse af 16. august 2012, hvorefter Institution i forhold til reglerne om betaling af finansieringsbidrag anses for en privat arbejdsgiver.

Ankenævnets medlemmer Michael B. Elmer, Børge Dahl, Marie-Louise Knuppert, Steen Müntzberg og Poul Sørensen (formand) har deltaget i sagens behandling.

Klagen

Deloitte har på vegne Institution ved brev af 12. september 2012 klaget over, at ATP opkræver finansieringsbidrag hos Institution, da centret ifølge driftsoverenskomst med Kommune varetager opgaver af offentlig karakter.

Advokat XX, Advokatfirma, har efterfølgende den 25. oktober 2012 indsendt supplerende klageskrift på vegne af Institution.

I det supplerende klageskrift anføres det, at Institution i sin helhed må betragtes som offentlig arbejdsgiver, der er fritaget for at betale finansieringsbidrag. Institutions virksomhed af privat karakter er af yderst begrænset omfang, og Institution er omfattet af forvaltningslov og offentlighedslov og underlagt kommunal kontrol og tilsyn for al virksomhed ud over tolkeservice, hvortil kommer, at Institution reelt er økonomisk afhængig af Kommune.

Det anføres endvidere, at det ikke i relation til betaling af finansieringsbidrag er påkrævet at vurdere arbejdsgivers status som offentlig eller privat ud fra en samlet vurdering af virksomhedens aktiviteter, men at det derimod er muligt og naturligt at vurdere virksomhedens aktiviteter opdelt. Institution er således fritaget for betaling som offentlig arbejdsgiver for sine offentlige aktiviteter og fritaget for betaling i relation til sine tolkeserviceaktiviteter som følge af, at Institution for denne del er privat arbejdsgiver uden momspligt for disse aktiviteter.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i brev af 16. april 2013 fastholdt sin afgørelse, hvorefter Institution må anses for en privat arbejdsgiver og efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1642 af 27. december 2013 (tidligere bekendtgørelse nr. 1343 af 11. december 2009) skal betale finansieringsbidrag til ATP. Ved sin afgørelse har ATP navnlig lagt vægt på, at det ikke kan anses for godtgjort, at Institution i sin helhed kan anses for omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, samt at reglerne ikke giver mulighed for delvis opkrævning af finansieringsbidrag.

Når den nævnte bekendtgørelses § 2 fastsætter, at offentlige arbejdsgivere ikke er omfattet af reglerne om finansieringsbidrag, må bekendtgørelsen antages at henvise til den afgrænsning af kredsen af offentlige arbejdsgivere, som fremgik af motiverne til et forslag til ændring af den dagældende bestemmelse i ATP-lovens § 17 a, som blev gennemført ved lov nr. 1090 af 23. december 1992.

Folketingets Uddannelsesudvalgs betænkning over ændringsforslaget indeholdt således bl.a. følgende bemærkninger: 

“Med hensyn til afgrænsningen mellem offentlige og private arbejdsgivere vil man ... skulle hen- holde sig til de almindelige retningslinjer herfor, herunder navnlig om de pågældende er omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven, ombudsmandsloven m.fl. Som udgangspunkt vil man i den forbindelse kunne holde sig til Told- og Skattestyrelsens oplysninger om, hvem der er registreret som henholdsvis offentlige og private arbejdsgivere ...”

På baggrund af disse forarbejder finder ATP, at reglerne om finansieringsbidrag navnlig forudsætter, at arbejdsgiver kan anses for offentlig ud fra samme principper, som anvendes i forhold til offentlighedsloven og forvaltningsloven.

ATP bemærker, at omsætningen inden for tolkevirksomhed er den næststørste post i Institutions regnskab, svarende til 24 % af de samlede indtægter, og at tolkeservice ikke kan karakteriseres som offentlig virksomhed.

Sammenfattende er det ATPs vurdering, at er ikke er de fornødne holdepunkter for at anse Institution for offentlig arbejdsgiver i forhold til reglerne om finansieringsbidrag, og at reglerne ikke giver mulighed for delvis opkrævning af finansieringsbidrag.

Ankenævnets begrundelse

Bekendtgørelse nr. 1343 af 11. december 2009 om beregning af finansieringsbidrag (nu bekendtgørelse nr. 1642 af 27. december 2013) indeholder i § 1 en opregning af de lovbestemmelser, som hjemler bidragspligten. I samtlige lovbestemmelser pålægges pligten ”private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v.” Det er helt i overensstemmelse hermed, når det i bekendtgørelsen angives, at finansieringsbidrag skal betales af ”private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret”, jf. § 1, stk. 1, og at ”offentlige arbejdsgivere” ikke er omfattet af bidragspligten, jf. § 2. Afgrænsningen mellem private og offentlige arbejdsgivere skal foretages i overensstemmelse med almindelige principper herfor, sådan som det udtrykkeligt er anført i de foran gengivne lovforarbejder.

Institution er oprettet på privatretligt grundlag som en selvejende institution med selvstændig ledelse. Udgangspunktet er derfor, at Institution ikke kan anses for en del af den offentlige forvaltning, og at Institution som følge heraf i relation til finansieringsbidraget ikke kan anses for en offentlig arbejdsgiver, men må anses for en privat arbejdsgiver.

Institution, som i driftsoverenskomsten oplyses at være grundlagt i 1869, havde i 2011 en omsætning på over en kvart mia. kr. og beskæftigede et antal medarbejdere svarende til knap 500 heltidsansatte. Egenkapitalen var ved udgangen af 2011 på 158 mio. kr. Driftsoverenskomsten med Kommune angiver ”som udgangspunkt” at dække Institutions samlede aktiviteter bortset fra tolkeydelser. En fjerdel af omsætningen hidrører fra tegnsprogstolkning udført af omkring en fjerdedel af medarbejderne. Det er i driftsoverenskomsten angivet, at Institution bærer den fulde økonomiske risiko for driften omfattet af driftsoverenskomsten. 

Der er ikke i de omstændigheder, at Institutions aktuelle aktiviteter har karakter af socialt arbejde og i alt væsentligt udføres for offentlige midler, og at Institution for så vidt angår aktiviteter omfattet af driftsoverenskomsten med Kommune er undergivet et intensivt tilsyn af Kommune og underlagt offentlighedsloven og forvaltningsloven, tilstrækkeligt grundlag for at fravige det nævnte udgangspunkt, hvorefter Institution må anses for en privat arbejdsgiver. 

Det bemærkes, at afgørelsen af, om en institution skal anses for en privat eller offentlig arbejdsgiver beror på en helhedsbedømmelse, hvorefter institutionen enten er en privat eller en offentlig arbejdsgiver. Institution kan således ikke anses for til dels at være offentlig arbejdsgiver.

Da pligten til at betale finansieringsbidrag påhviler private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, og da Institution er momsregistreret, påhviler det Institution at betale finansieringsbidrag efter reglerne herom. Det er selve registreringen, som er afgørende – ikke, hvad momsreglerne forpligter til.

Ankenævnet stadfæster herefter ATP’s afgørelse.