Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 8. maj 2012 fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions (ATP)

Klagen

XX har ved brev af 15. maj 2012 klaget over, at ATP har opgjort hendes beskæftigelsesgrad for 2009 til 51 % og for 2010 til 64 %. ATP traf den 29. december 2011 afgørelse om, at hendes beskæftigelsesgrad for 2009 var 73 % og for 2010 71 %, men ATP har oplyst, at denne afgørelse var truffet på et forkert grundlag på grund af manglende oplysninger om sygefravær. Hun mener, at det må være tilstrækkeligt, at hun i gennemsnit har arbejdet mere end 27 timer om ugen (117 timer om måneden), og det har hun gjort både i 2009 og 20 l 0.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i brev af 15. juni 2012 fastholdt, at XX’s beskæftigelsesgrad for 2009 er 51 % og for 2010 64.

ATP sendte i juni 2010 meddelelse til XX om, at hendes beskæftigelsesgrad for 2009 var opgjort til 41. Mailen sendtes til hendes e-boks. I juni 2011 sendte ATP brev om, at beskæftigelsesgraden for 2010 var opgjort til 36 %. Dette brev blev sendt til XX’s folkeregisteradresse.

Ved telefonsamtale den 21. juli 2011 gjorde XX’s indsigelse mod beskæftigelsesgraderne for 2009 og 2010. ATP bad i den anledning om dokumentation for beskæftigelsen i 2009 og 2010. På baggrund af de indsendte lønsedler meddelte ATP den 29. december 2011 XX, at beskæftigelsesgraden for 2009 var opgjort til 73 % og for 2010 til 71 %.

XX indbragte denne afgørelse for Ankenævnet for ATP m.m., og i den forbindelse blev ATP opmærksom på, at afgørelsen af 29. december 2011 ikke var tilstrækkeligt oplyst, og fik efter anmodning sagen hjemvist til fornyet afgørelse i 1. instans.

Den 8. maj 2012 traf ATP fornyet afgørelse i sagen og fastsatte beskæftigelsesgraden for 2009 til 51 og for 2010 til 64.

Skattenedslag til seniorer betinges bl.a. af, at senioren opfylder et arbejdstidskrav efter skattened­slagslovens § 4. For at opfylde arbejdstidskravet skal personen hvert indkomstår,  fra og  med  perso­nen fylder 60 år, til og med personen fylder 64 år, være bidragspligtig efter ATP-lovens § 2 eller § 2 a, stk. 2, 1. pkt., og betale årsbidrag efter ATP-lovens § 15 som fuldtidsbeskæftiget medlem, jf. skattenedslagslovens § 4,  stk.  3,  nr.  l. Arbejdstidskravet  kan  efter skattenedslagslovens § 4, stk. 3, nr. 2, også opfyldes ved dokumentation for fuldtidsbeskæftigelse over for ATP. Her skal lønmodtageren dokumentere en arbejdstid, der svarer til fuldtidsbeskæftigelse efter ATP-loven. Det følger endvidere af§ 4, stk. 4, at det er tilstrækkeligt, at den pågældende har været fuldtidsbeskæftiget i ATP-lovens forstand i 90 % af lønperiodeme.

Efter ATP-loven betales fuldt årsbidrag ved mindst 117 timers arbejde pr. måned for månedsløn­ nede, 54 timers arbejde pr. 14. dag for 14-dages lønnede og 27 timer pr. uge for ugelønnede. ATP­ lovens timegrænse for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget skal som nævnt være opfyldt i 90 % af lønperioderne, og det er således ikke tilstrækkeligt, at der i gennemsnit er arbejdet et antal timer svarende til timegrænsen.

XX har arbejdet for 6 forskellige vikarbureauer. Ud fra lønsedlerne for 2009 og 2010 kan det konstateres, at lønperioderne varierer i længde og ikke dækker samme perioder. Nogle an­sættelser er 14-dages lønnede med start i ulige uger, andre er 14-dages lønnede med start i lige uger, og for en enkelt indbetales ATP-bidrag med ugesatsen.

Tilsammen medfører disse forhold, at beskæftigelsens samlede omfang ikke umiddelbart kan fast­ lægges ud fra størrelsen af de indbetalte ATP-bidrag. I stedet må beskæftigelsesgraden opgøres på grundlag af de dokumenterede timer. Da aflønningen sker med forskellige 14-dages lønperioder, har ATP valgt at opgøre det samlede timetal på ugebasis.

Når ATP fastsætter ATP-bidraget for ugelønnede, sker dette ved at dele årsbidraget for fuldtidsbe­skæftigede månedslønnede med A-sats med en faktor på 45,5. Derved bliver bidragssatsen for uge­ lønnede forholdsmæssigt højere end bidragssatsen for månedslønnede, hvilket bl.a. skal kompense­re for det forhold, at ferietimer ikke medregnes i timeopgørelsen for ugelønnede, jf. ATP-bekendtgørelsens § 4, stk. 5. Ugelønnede anses således for at have været fuldtidsbeskæftiget på årsplan, når de i det pågældende år har haft en arbejdstid på mindst 27 timer i mindst 45,5 uger.

Efter fornyet gennemgang af de indsendte lønsedler kan ATP konstatere, at XX har haft mindst 27 timer pr. uge i 23 uger i 2009 og i 29 uger i 20 I 0, når ferietimer ikke medregnes.

I perioden l. november 2009 til 1. februar 2010 er der indberettet ATP-bidrag af sygedagpenge fra kommune X. ATP har fået oplyst, at der ikke har været indgået nogen arbejdskontrakt i denne periode, og da sygeperioden dermed ikke er i et ansættelsesforhold, kan den ikke indgå i beregningen.

På den baggrund fastholder ATP, at XX’s beskæftigelsesgrad for 2009 kan opgøres til 51 % (23 uger/45,5 uger) og i 2010 til 64 % (29 uger /45,5 uger).

Ankenævnets begrundelse

Det følger af§ 4, stk. 3, i lov nr. 473 af 17. juni 2008 om skattenedslag for seniorer (skattenedslagsloven), at en person anses for fuldtidsbeskæftiget, hvis personen enten 1) har været bidrags­ pligtig efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og der er indbetalt årsbidrag efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som fuldtidsbeskæftiget medlem, eller 2) over for Arbejds­markedets Tillægspension har dokumenteret, at vedkommende i hele indkomståret har haft en ar­bejdstid, der samlet opfylder timegrænsen i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for at blive anset som fuldtidsbeskæftiget medlem.

Efter skattenedslagslovens § 4, stk. 4, anses en person dog også for fuldtidsbeskæftiget, hvis der er indbetalt ATP-bidrag, der sammenlagt svarer til 90 % af fuldt årsbidrag, eller hvis det dokumente­res, at arbejdstidskravet er opfyldt i 90 % af lønperioderne. Hermed tages højde for, at der kan være kortere perioder med fx ledighed eller sygdom uden for et ansættelsesforhold, som ikke kan med­ regnes i opgørelsen af beskæftigelsesgraden.

Efter ATP-loven betales fuldt årsbidrag, når lønmodtageren har  været  fuldtidsbeskæftiget hos sam­me arbejdsgiver. Det fremgår af§ 2, stk. 2, og bilagene til bekendtgørelse nr. 859 af 8. september 2009 om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at der  ved  fuldtidsbeskæftigelse forstås  beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i et antal timer, der mindst svarer til timegrænserne for fuldt bidrag. Fuldt bidrag forudsætter efter bekendtgørelsen, at lønmodtageren i lønperioden har arbejdet mindst  117 timer for månedslønnede, 54 timer for 14-dageslønnede og 27 timer for ugelønnede.

Det følger af det anførte, at ATP-lovens timegrænse for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget skal være opfyldt i 90 % af lønperiodeme, og at det ikke er tilstrækkeligt, at der i gennemsnit er arbejdet et antal timer svarende til timegrænsen.

XX har i perioden været ansat i 6 forskellige vikarbureauer. Det fremgår af de indsend­ te lønsedler, at lønperiodeme ikke er sammenfaldende, idet nogle dækker  14-dages  perioder  med start i lige uger, mens andre dækker 14-dages perioder med start i ulige uger, ligesom der i et enkelt tilfælde indbetales ATP-bidrag med ugesats.

ATP har på den baggrund valgt at opgøre beskæftigelsesgraden på grundlag af lønsedlemes oplys­ninger om timetal fordelt på ugebasis. Ankenævnet finder, at denne opgørelsesmetode under de foreliggende omstændigheder må anses for korrekt.

Efter ATPs opgørelse har XX i 2009 haft 23 uger med mindst 27 timers beskæftigelse og i 2010 29 uger med mindst 27 timers beskæftigelse. Disse 23 uger, henholdsvis 29 uger, skal sættes i forhold til 45,5 uger, jf. det foran anførte, og beskæftigelsesgraden er herefter for 2009 51 % og for 2010 64 %.

Ankenævnet tiltræder, at de uger i 2009 og 2010, hvor XX har modtaget sygedagpenge fra kommune X uden at være i et ansættelsesforhold, ikke kan medregnes.

Ankenævnet stadfæster således ATPs afgørelse af 8. maj 2012 vedrørende beskæftigelsesgraden.