Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 17. april 2012 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Klagen

XX har ved brev af 6. maj 2012 klaget over ATPs opgørelse af hendes beskæftigelses grad i månederne juni til december 2011. Hun har ud over en gennemsnitlig arbejdstid på 22,5 timer ugentligt sammenlagt haft 146,5 ekstra- eller overarbejdstimer i månederne juli til december 2011. Den ugentlige arbejdstid følger ikke kalendermånederne, men i stedet en fastlagt normperiode på 12 uger. XX mener derfor, at årets samlede timetal og således det gennemsnitlige måned- lige timetal bør være afgørende for, om hun i disse måneder anses som fuldtidsbeskæftiget. I et brev af 7. august 2012 har hun ved at tillægge antallet af ekstratimer og overarbejdstimer til den gennemsnitlige månedlige arbejdstid på 97,5 timer, som hun modtager løn for, opgjort følgende arbejdstimer i månederne juli til december 2011: Juli 152,5, august 142,5, september 112,5, oktober 106,5, november 105,0 og december 112,5 timer.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i brev af 28. juni 2012 efter en fornyet gennemgang af sagen fastholdt, at XX’s beskæftigelsesgrad for 2011 er 42 %, jf. skattenedslagslovens § 4, stk. 3, nr. 2.

Efter ATP-loven betales fuldt årsbidrag ved mindst 117 timers arbejde pr. måned for månedslønnede, 54 timers arbejde pr. 14. dag for 14-dages lønnede og 27 timer pr. uge for ugelønnede.

Ved vurderingen af arbejdstidskravet er det i henhold til skattenedslagslovens § 4, stk. 4, tilstrækkeligt, at lønmodtageren har arbejdet som fuldtidsbeskæftiget i 90 % af den 5-årige periode, begyndende fra det indkomstår, hvor personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, hvor personen fylder 64 år. For personer fra årgang 1947 gælder arbejdstidskravet dog kun fra og med det indkomst- år, hvor vedkommende fylder 61 år (2008), jf. skattenedslagslovens § 7, stk. 2. Årgang 1947 skal således opfylde arbejdstidskravet i fire indkomstår.

Ifølge lønsedler indsendt af XX opgøres hendes løn månedsvis. Hun skal derfor arbejde mindst 117 timer om måneden, for at perioden kan tælle med som fuldtidsbeskæftigelse. Det fremgår af lønsedlerne, at XX har været ansat af X Hospital mindst 117 timer pr. måned inklusive ferietimer i perioden januar til maj 2011. Fra den 15. juni 2011 har XX været månedslønnet af X Sygehus, hvor hun ifølge lønsedlerne har haft følgende antal arbejdstimer: Juni 52,5, juli 84,5, august 97,5, september 82,5, oktober 67,5, november 45 og december 67,5 timer.

Supplerende sagsfremstilling

Ifølge ansættelsesskrivelsen blev XX fra 15. juni 2011 ansat som lægesekretær på X Hospital med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 22,5 timer svarende til en gennemsnitlig månedlig arbejdstid på 4,33 x 22.5 timer eller 97 timer. Af de fremlagte lønsedler fremgår, at

XX blev aflønnet i forhold til dette timetal, mens ekstratimer og overarbejdstimer indgik i et afspadseringsregnskab.

ATP har i sin opgørelse af timetallet alene medregnet ordinære arbejdstimer og ikke de ekstratimer og overarbejdstimer, som fremgår af afspadseringsregnskabet, hvorved antallet af faktiske arbejdstimer bliver for lille. XX har i sin opgørelse taget udgangspunkt i den gennemsnitlige arbejdstid, som hun blev lønnet efter, og hertil lagt ekstratimer og overarbejdstimer, hvorved antallet af faktiske arbejdstimer bliver for stort.

Sammenlægges de ordinære arbejdstimer, som fremgår af lønsedlerne, med de ekstratimer og overarbejdstimer, som fremgår af lønsedlernes afspadseringsregnskab, kan følgende faktiske antal arbejdstimer opgøres: juni 52,5, juli 140, august 135, september 105, oktober 75, november 52,5 og december 82,5.

Ankenævnets begrundelse

Det følger af § 4, stk. 3, i lov nr. 473 af 17. juni 2008 om skattenedslag for seniorer (skattenedslags- loven), at en person anses for fuldtidsbeskæftiget, hvis personen enten 1) har været bidragspligtig efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og der er indbetalt årsbidrag efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som fuldtidsbeskæftiget medlem, eller 2) over for Arbejdsmarkedets Tillægspension har dokumenteret, at vedkommende i hele indkomståret har haft en arbejdstid, der samlet opfylder timegrænsen i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for at blive anset som fuldtidsbeskæftiget medlem.

Efter ATP-loven betales fuldt årsbidrag, når lønmodtageren har været fuldtidsbeskæftiget hos samme arbejdsgiver. Det fremgår af § 2, stk. 2, og bilagene til bekendtgørelse nr. 859 af 8. september 2009 om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at der ved fuldtidsbeskæftigelse forstås beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i et antal timer, der mindst svarer til timegrænserne for fuldt bidrag. Fuldt bidrag forudsætter efter bekendtgørelsen, at lønmodtageren i lønperioden har arbejdet mindst 117 timer for månedslønnede, 54 timer for fjortendagslønnede og 27 timer for ugelønnede.

Efter skattenedslagslovens § 4, stk. 4, anses en person dog også for fuldtidsbeskæftiget, hvis der er indbetalt ATP-bidrag, der sammenlagt svarer til 90 % fuldt årsbidrag, eller hvis den pågældende har dokumenteret at have opfyldt timegrænsen for fuldtidsbeskæftigelse i 90 % af lønperioderne.

Det følger af det anførte, at ATP-lovens timegrænse for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget skal være opfyldt i 90 % af lønperioderne, og at det således ikke er tilstrækkeligt, at der i gennemsnit er arbejdet et antal timer svarende til timegrænsen.

I perioden januar til april 2011 var XX ansat på X Hospital med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30 timer svarende til en gennemsnitlig månedlig arbejdstid på 4.33 x 30 timer eller 130 timer. Hun var månedslønnet, og den gennemsnitlige arbejdstid, som hun modtog løn for, opfyldte således grænsen for fuldtidsbeskæftigelse på 117 timer. Hun holdt ferie i maj måned, og Ankenævnet tiltræder, at dette efter omstændighederne kan betragtes som afholdelse af ferie i et ansættelsesforhold. Hun må således anses at have været fuldtidsbeskæftiget i månederne januar til maj 2011.

Pr. 15. juni 2011 blev XX ansat på X Hospital med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 22,5 timer svarende til en gennemsnitlig månedlig arbejdstid på 4,33 x 22,5 eller 97 timer. Den gennemsnitlige arbejdstid, som hun modtog løn for, opfyldte således ikke grænsen for fuldtidsbeskæftigelse, og hun kan herefter under de foreliggende omstændigheder kun anses for fuldtidsbeskæftiget i de måneder, hvor hun faktisk arbejdede 117 timer eller mere. Dette var tilfældet i juli og august måned, men ikke i de efterfølgende måneder. Selv om der tages hensyn til, at hun i juni måned kun var ansat i en halv måned, havde hun heller ikke i denne måned et timetal svarende til timegrænsen for fuldtidsbeskæftigelse.

Samlet har XX herefter i 2011 været fuldtidsbeskæftiget i 7 måneder, således at beskæftigelsesgraden i 2011 var 58 %.

Ankenævnet ændrer herefter ATPs afgørelse af 17. april 2012 og fastsætter XX ’s beskæftigelsesgrad for kalenderåret 2011 til 58 %.