Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Afgørelse / J. nr. 2012-1581/2012-78 / 11-09-2013

Afgørelse vedrørende klage fra Skole X i XX og XX over afgørelse af 5. januar 2012 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Ankenævnet stadfæster ATPs afgørelse af 5. januar 2012, hvorefter Skole X i XX og XX anses for at være en privat arbejdsgiver i forhold til reglerne om betaling af finansieringsbidrag.

Ankenævnets medlemmer Peter Blok, Michael B. Elmer, Marie-Louise Knuppert, Steen Müntzberg og Poul Sørensen (formand) har deltaget i sagens behandling.

Klagen

Skole X i XX og XX har i brev af 26. januar 2012 klaget over, at ATP opkræver skolen finansieringsbidrag, jf. bekendtgørelse nr. 1343 af 11.december 2009, på baggrund af samtlige ansatte. Skole X i XX og XX må anses for en offentlig institution og bør derfor fritages for betaling af finansieringsbidrag. Skolen er en selvejende institution oprettet af kommunen, og skolens kerneaktiviteter er ikke omfattet af momsloven. Efter skolens opfattelse er der ikke forskel på at være en offentlig myndighed, som udøver myndighedsopgaver, og at være en offentlig virksomhed, der udfører opgaver, der påhviler det offentlige. Produktionsskoler løser en offentlig opgave for en særlig gruppe unge. De væsentligste forhold omkring skolens økonomiske vilkår og driftsmæssige betingelser, er reguleret af offentlige regler, og skolens indtægter hidrører overvejende fra det offentlige.

Det er rigtigt, at skolen ikke er omfattet af forvaltningsloven i dennes helhed og ikke er omfattet af offentlighedsloven og ombudsmandsloven. Efter forarbejderne udelukker dette imidlertid ikke, at skolen skal anses for en offentlig institution i relation til reglerne om finansieringsbidrag.

Skolen har i brev af 23. april 2012 supplerende oplyst, at skolen blev momsregistreret pr. 1. januar 2011, fordi en mindre del af skolens aktiviteter, nemlig salg af de varer og tjenesteydelser, som ele- verne producerer, er momsbelagt.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i brev af 26. marts 2012 fastholdt sin afgørelse.

ATP har anført, at private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale finansieringsbidrag til ATP i henhold til § 1 i bekendtgørelse nr. 1343 af 11. december 2009 om beregning af finansieringsbidrag. Offentlige arbejdsgivere er ikke omfattet af reglerne om finansieringsbidrag, jf. bekendtgørelsens § 2.

Bekendtgørelsen indeholder ikke en definition af begrebet offentlig arbejdsgiver.

Afgrænsningen af arbejdsgiverkredsen har indholdsmæssigt været uændret siden 1992, hvor arbejdsgiverkredsen for den dagældende kompensationsordning blev ændret. Af forarbejderne hertil fremgår bl.a.: ”Med hensyn til afgrænsningen mellem offentlige og private arbejdsgivere vil man skulle henholde sig til de almindelige retningslinjer herfor, herunder navnlig om pågældende er om- fattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven, ombudsmandsloven m.fl.”.

Særligt om konsekvensen i forhold til institutioner med offentlige tilskud fremgår bl.a.: ”Som konsekvens af ændringsforslaget vil der kunne blive tale om at yde kompensation til private institutioner, som ikke hidtil har været berettiget hertil. Det drejer sig om institutioner, der har været ligestillet med offentlige institutioner efter AER-loven, når institutionens driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud med mindst 50 pct.”

Arbejdsgiverkredsen blev ikke ændret, da kompensationsordningen blev erstattet af finansieringsbidraget.

ATP inddrager i den konkrete vurdering af en uddannelsesinstitutions status som offentlig eller privat evt. regler i særlovgivningen, herunder fx regler om, hvorvidt institutionen i særlovgivningen anses for at være en del af den offentlige forvaltning.

Det forhold, at en virksomhed modtager offentligt tilskud, som udgør mere end 50 % af virksomhedens driftsudgifter, er efter ATPs praksis ikke tilstrækkeligt til, at virksomheden registreres som offentlig arbejdsgiver i forhold til reglerne om finansieringsbidrag.

I den konkrete sag har ATP i den samlede vurdering lagt særlig vægt på forholdet til offentlighedsloven, forvaltningsloven og ombudsmandsloven, jf. ovenfor.

På den baggrund er det ATPs vurdering, at en samlet afvejning af sagens omstændigheder må føre til, at der ikke er det fornødne grundlag for at konkludere, at Skole X i XX og XX kan anses for en offentlig arbejdsgiver i relation til reglerne om finansieringsbidrag.

En privat arbejdsgiver, der er momspligtig, hvilket er tilfældet med Skole X i XX og XX, skal betale finansieringsbidrag for alle ansatte, uanset om disse ansatte beskæftiger sig med den momspligtige aktivitet.

Forarbejder

Før 2003 var arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, omfattet af en kompensationsordning i henhold til ATP-lovens § 17 a, som blevet ophævet pr. 1. januar 2003. Arbejdsgiverkredsen var i denne bestemmelse defineret som arbejdsgivere, der var registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum mv. Endvidere fremgik, at der ikke kunne ydes kompensation til offentlige arbejdsgivere. Da § 17 a blev ophævet, blev definitionen af arbejdsgiverkredsen indsat i hver af de love, der indeholder regler om finansieringsbidrag. I bemærkningerne til lovændringen var anført, at ”den sproglige formulering af definitionen af arbejdsgiverkredsen er ændret idet der ikke længere udbetales kompensationsbeløb, men der er ikke tilsigtet en ændring af arbejdsgiverkredsen. Vurderingen af, hvorvidt en privat arbejdsgiver er omfattet af bestemmelsen eller ej, sker således efter de hidtil gældende principper.”

De hidtidige principper fremgår ikke af bemærkningerne til denne ændringslov.

Det retlige grundlag i forhold til afgrænsningen af arbejdsgiverkredsen findes navnlig i en betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget ved behandlingen af forslaget til lov nr. 1090 af 23. december 1992, hvori indgik en ændring af ATP-lovens § 17 a som konsekvens af, at arbejdsgiverkredsen i AER-loven blev ændret. Af bemærkningerne til denne ændring fremgår følgende om arbejdsgiverkredsen:

”ATP-lovens § 17 a omhandler den særlige kompensationsordning for arbejdsgivernes ATP-bidrag, som blev indført samtidig med indførelsen af arbejdsmarkedsbidraget den 1. januar 1988. Kompensationsbeløbet udbetales i dag til arbejdsgivere, der er omfattet af AER-loven, dvs. private arbejdsgivere, som samtidig er moms- eller lønsumsafgiftspligtige.

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at arbejdsgiverkredsen i AER-loven ændres, således at man ikke længere kan bruge denne lovs afgrænsning af private arbejdsgivere.

Det foreslås i stedet, at man direkte i ATP-loven skriver, at private arbejdsgivere er berettigede til kompensationen stadig forudsat, at de er moms- eller lønsumsafgiftspligtige. Med hensyn til afgrænsningen mellem offentlige og private arbejdsgivere vil man herefter skulle henholde sig til de almindelige retningslinjer herfor, herunder navnlig om de pågældende er omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven, ombudsmandsloven m.fl. Som udgangspunkt vil man i den forbindelse kunne holde sig til Told- og Skattestyrelsens oplysninger om, hvem der er registreret som henholdsvis offentlige og private arbejdsgivere, således at offentlige arbejdsgivere ikke får udbetalt kompensation.

Private arbejdsgivere, der ikke er moms- eller lønsumsafgiftsregistrerede, vil fortsat ikke være berettigede til kompensation.

Som en konsekvens af ændringsforslaget vil der kunne blive tale om at yde kompensation til private institutioner, som ikke hidtil har været berettiget hertil. Det drejer sig om institutioner, der har været ligestillet med offentlige institutioner efter AER-loven, når institutionens driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud med mindst 50 pct.

Disse halvoffentlige institutioner er ikke omfattet af afgiftspligten efter lønsumsafgiftsloven og er kun i begrænset omfang omfattet af afgiftspligten efter momsloven. De momspligtige institutioner, der kan blive berørt af den foreslåede ændring, er f.eks. idrætsforeninger, beboerforeninger, private teatre og landsdelsorkestre, i det omfang de har været overvejende offentligt finansierede.

Det ville være forbundet med uforholdsmæssigt store administrative omkostninger at opbygge et register over sådanne halvoffentlige institutioner alene med henblik på at sikre en fuldstændig uændret videreførelse af den hidtidige AER-afgrænsning. Hertil kommer, at de pågældende private arbejdsgivere over for ATP vil mangle enhver tilskyndelse til at give sig til kende.”

Ankenævnets begrundelse

Efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1343 af 11. december 2009 om beregning af finansieringsbidrag skal private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, betale finansieringsbidrag til ATP. Offentlige arbejdsgivere er ikke omfattet af reglerne om finansieringsbidrag, jf. bekendtgørelsens § 2.

I forarbejderne til den nu ophævede bestemmelse i ATP-lovens § 17 a, på hvis afgrænsning mellem private og offentlige arbejdsgivere bekendtgørelsen om beregning af finansieringsbidrag bygger, anføres, at man ved afgrænsningen skal ”henholde sig til de almindelige retningslinjer herfor, herunder navnlig om pågældende er omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven, ombudsmands- loven m.fl.”

Skole XX i XX og XX er oprettet som en selvejende institution i medfør af lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 22. juni 2011. Efter lovens § 6, stk. 5, gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt mv. for bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved skolen Det fremgår heraf, at lovgiver har lagt til grund, at produktionsskoler ikke i øvrigt er omfattet af forvaltningsloven, og at de således ikke kan betragtes som en del af den offentlige forvaltning. Af samme grund er produktionsskoler ikke omfattet af offentlighedsloven og ombudsmandsloven.

Uanset at Skole X i XX og XX i vidt omfang er undergivet offentlig regulering og tilsyn og får størstedelen af sine udgifter dækket af det offentlige, kan skolen herefter heller ikke relation til reglerne om finansieringsbidrag anses for en offentlig institution (en offentlig arbejdsgiver).

Det fremgår af § 9, stk. 1, i bekendtgørelsen om beregning af finansieringsbidrag, at arbejdsgiveren skal betale et fuldt års finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren betaler et beløb, der svarer til et fuldt års ATP-bidrag. Efter § 9, stk. 2, beregnes finansieringsbidraget hvert kvartal på grundlag af det samlede ATP-bidrag, som ATP har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders beregningsperiode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører.

Bekendtgørelsen indeholder ikke mulighed for alene at opkræve delvist finansieringsbidrag i tilfælde, hvor kun en begrænset del af arbejdsgiverens virksomhed er omfattet af momsloven eller lønsumsafgiftsloven.

Ankenævnet stadfæster herefter ATPs afgørelse.