Spring over hovedmenu

Afgørelse / J. nr. 2012-189 /

Afgørelse af klage fra Virskomhed på vegne af XX over afgørelse af 8. august 2012 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Ankenævnet har modtaget klage af 31. august 2012 fra Virksomhed på vegne af XX over ATP’s afgørelse af 8. august 2012 vedrørende skattenedslag for seniorer.

ATP afgjorde ved den påklagede afgørelse, at ATP ikke kunne behandle en indsigelse mod opgørel­ sen af XX’s beskæftigelsesgrad for indkomståret 20 l 0, da indsigelsen var modtaget for sent. I henhold til skattenedslagslovens § 5, stk. 2, skulle indsigelsen have været modtaget senest 3 måneder efter, at XX i juni 2011 havde modtaget meddelelsen om beskæftigelsesopgørelsen for indkomståret 2010.

Virskomhed har i klagen oplyst, at XX ikke har modtaget brevet fra ATP med opgørelse af beskæftigelsesgraden for 2010. Han har tidligere modtaget post på adressen XX, hvor han bor, som skul le have været afleveret på adressen XX i stedet. Brevet fra ATP kan derfor være leveret til en forkert adresse. Virksomhed har supplerende oplyst, at Post Danmark hverken kan be- eller afkræfte, at der kan ske fejl i postomdelingen. Virksomhed henviser samtidig til en afgørelse fra Højesteret vedrørende bevisbyrden for, om et brev er kommet frem.

ATP har oplyst, at meddelelsen om beskæftigelsesgraden for 2010 blev sendt i juni 2011 til XX’s folkeregisteradresse.

Efter skattenedslagslovens§ 5, stk. 2, skal indsigelse mod den årlige meddelelse om opgørelse af beskæftigelsesgraden indgives senest 3 måneder efter modtagelsen af meddelelsen.

Det er ikke i sagen sandsynliggjort, at XX ikke skulle have modtaget ATP’s brev af juni 2011. Oplysningen om, at Post Danmark generelt ikke kan udelukke, at brevet kan være fejlomdelt. giver ikke det fornødne grundlag for et andet resultat.

Tidligst ved den telefoniske henvendelse fra XX den l 6. april 2012 er der gjort indsigelse mod opgørelsen af beskæftigelsesgraden for 2010. Indsigelsen er dermed ikke fremsat inden for fristen på 3 måneder i skattenedslagslovens§ 5, stk. 2.

Da heller ikke Ankenævnet kan dispensere fra denne frist, stadfæster Ankenævnet ATP’s afgørelse.