2025-28 / 2025-75 - Forening med ansatte omfattet af løntilskudsordning for pensionister etableret efter gammel ordning er omfattet af pligten til at betale bidrag til Barsel.dk, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og Lønmodtagernes Feriemidler Administration

Den påklagede afgørelse

Samlet Betaling traf den 16. april 2025 afgørelse om, at klager er forpligtet til at betale bidrag til Barsel.dk, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og bidrag til Lønmodtagernes Feriemidler Administration. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

 

”I har i mail af 6. januar 2025 fremsendt indsigelse over jeres bidragspligt til Samlet Betaling for så vidt angår 5 ansatte, som er ansat hos jer i skånejob.

 

Samlet Betaling har i mail af 19. februar 2025 vejledt om jeres bidragspligt til Samlet Betaling.

 

I har i mail af 13. marts 2025 indbragt Samlet Betalings svar af 19. februar 2025 for Ankenævnet.

 

Samlet Betaling har i mail af 27. marts 2025 anmodet Ankenævnet for ATP mm. om, at hjemvise sagen for at Samlet Betaling kan træffe en konkret afgørelse.

 

Samlet Betaling er opmærksom på, at vi tidligere har truffet afgørelse om XXXs bidragspligt til Barsel.dk, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag — dengang AER-bidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, jf. Samlet Betalings afgørelse af 28. august 2018.

 

Samlet Betaling har besluttet at genoptage vores tidligere afgørelse vedr. XXXs bidragspligt af 28. august 2018 for at realitetsbehandle sagen på ny. Det har vi, dels fordi det er længe siden, at vi sidst har truffet afgørelse om jeres bidragspligt, dels fordi I siden vores sidste afgørelse er blevet opkrævet et nyt bidrag gældende fra 1. januar 2019 - bidrag til Lønmodtagernes Feriemidler Administration (LFM-bidrag) - dette bidrag har vi derfor ikke taget stilling til i vores tidligere afgørelse, og fordi Samlet Betaling tillægger flere faktorer i vurderingen af en arbejdsgivers status som værende offentlig eller privat.

 

Samlet Betaling har nu truffet følgende afgørelse om jeres bidragspligt:

 

Afgørelse

 

Samlet Betaling vurderer, at XXX, cvr.: XXX er bidragspligtig til følgende bidrag, der opkræves via Samlet Betaling:

 

·         Bidrag til Barsel.dk (Barsel.dk-bidrag)

·         Bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB-bidrag)

·         Bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES-bidrag)

·         Bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU-bidrag)

·         Bidrag til Lønmodtagernes Feriemidler Administration (LFM-bidrag)

 

Klagevejledning

 

Hvis I ikke er enige i denne afgørelse, har I mulighed for at klage til Ankenævnet for ATP m.m., Holmens Kanal 20, 1060 København K, eller via e-mail: post@atp-anke.dk.

 

Klagen skal være indgivet til ankenævnet senest 4 uger efter modtagelsen af dette brev.

 

Begrundelse

 

·         Bidragspligt til Barsel.dk

 

 

Samlet Betaling har i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt XXX er bidragspligtige til at betale bidrag til Barsel.dk lagt vægt på, hvorvidt XXX er at betragte for værende en privat eller en offentlig arbejdsgiver.

 

I denne vurdering lægger Samlet Betaling blandt andet lagt vægt på oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister og foreningens vedtægter.

 

Samlet Betaling har lagt vægt på, at XXX, cvr. XXX er registreret som en forening.

 

Det fremgår af § 1 i foreningens vedtægter at foreningen driver ikke-kommerciel radiovirksomhed.

 

Det følger af § 1, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 28. august 2024 om barselsudligning på det private arbejdsmarked, at loven finder anvendelse for det private arbejdsmarked og udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed.

 

Derudover følger det af § 1, i bekendtgørelse nr. 1506 af 11. december 2024, at arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal betale bidrag til den lovbaserede barselsudligningsordning, Barsel.dk. Der er dog nogle undtagelser hertil, som fremgår af § 1, stk. 2, nr. 1 - 3. Undtaget for bidragspligt til Barsel.dk er private arbejdsgivere, hvor alle ansatte er omfattet af en godkendt decentral barselsudligningsordning, eller hvor alle ansatte er omfattet af en offentlig barselsudligningsordning, offentlige arbejdsgivere og private arbejdsgivere i Grønland og på Færøerne.

 

XXX er en forening, og da der ikke er aftalt andet i vedtægterne til foreningen, er det medlemmerne i bestyrelsen, der hæfter solidarisk, dog kun med den kapital, som er i foreningen. Det vil sige, at der er begrænset økonomisk hæftelse, da bestyrelsesmedlemmerne ikke hæfter personligt med deres egen formue.

 

Ved vurderingen af en arbejdsgivers status lægger Samlet Betaling vægt på, om der er stillet økonomisk sikkerhed for driften i foreningen.

 

Det fremgår af tidligere oplysninger, sendt til Samlet Betaling i forbindelse med den tidligere vurdering af foreningens bidragspligt, at den økonomiske risiko ved foreningens drift ikke påhviler en offentlig myndighed. Samlet Betaling er ikke blevet oplyst, at dette forhold skulle have ændret sig, hvorfor vi lægger til grund, at der fortsat ikke er en offentlig myndighed, der har stillet økonomisk sikkerhed for driften i XXX.

 

Desuden indgår det i vores vurdering, om foreningen er underlagt offentlige regler om revision eller tilsyn, samt om selskabet er omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven og/eller ombudsmandsloven.

 

Det fremgår af XXXs budget, at størstedelen af indkomsterne kommer fra sociale tilskud i form af aktivering, løntilskud og sekretærtilskud, samt et driftstilskud fra XXX.

 

Foreningen har ikke oplyst at være underlagt offentlige revisionsregler eller tilsyn på de tilskud, som foreningen modtager fra kommunale myndigheder.

 

Det er Samlet Betalings vurdering, at foreningen ikke er omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven eller ombudsmandsloven.

 

Pa baggrund af ovenstående, herunder navnlig den økonomiske risiko for foreningens drift over for tredjemand, er det Samlet Betalings vurdering, at XXX ikke kan anses som værende en offentlig arbejdsgiver, jf. § 1, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 28. august 2024 om barselsudligning pa det private arbejdsmarked.

 

Det er Samlet Betalings vurdering, at XXXs arbejdsgiverstatus er privat, hvorfor det er vores vurdering, at XXX ikke kan fritages for bidragspligt til Barsel.dk.

 

·         Bidragspligt til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB-bidrag):

 

En arbejdsgivers bidragspligt til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag følger af § 2, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2024 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

 

Det følger heraf, at loven omfatter alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

 

Det vil sige at alle arbejdsgivere, der er omfattet af Arbejdsmarkedets Tillægspension er bidragspligtig og derfor skal betale bidrag til Arbejdsmarkedets Uddannelsesbidrag.

 

Det følger af § 18, stk. 1, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler et årligt bidrag på 3.111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2025. Endvidere følger det af noten til § 18, stk. 1, at alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler det årlige uddannelsesbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.[1]

 

Uddannelsesbidraget dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udgifter til lønrefusion og pensionsrefusion, udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger, tilskud til befordringsudgifter, mobilitetsfremmende ydelser, skoleoplæringsydelse, tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v. Uddannelsesbidraget anvendes herunder til administrationsudgifter.[2]

 

Derudover følger det af § 18, stk. 2, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler et årligt bidrag på 479 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2025. Endvidere følger det af noten til § 18, stk. 2, at alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler det årlige uddannelsesbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.[3] Bidraget dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU), jf. § 15 b, i samme lov. Bidraget dækker endvidere merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finansloven.

 

Både AUB-Bidraget og VEU-bidraget opkræves samlet i et bidrag, jf. § 18, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2024 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Dette bidrag fremgår på jeres opkrævning af 10. marts 2025 som AUB-uddannelsesbidrag.

 

XXX oplyser at være arbejdsgiver for fem ansatte, jf. jeres mail af 6. januar 2025, som er berettiget til ATP-bidrag. XXX er derfor forpligtet til at indbetale bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

 

Det er på denne baggrund Samlet Betalings vurdering, at XXX ikke kan fritages for bidragspligt til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

 

·         Bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

 

Det følger af § 48, stk. 1, i lovbekendtgørelse 919 af 25. juni 2024 om Arbejdsskadesikring, at enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer som nævnt i § 2, i samme lov, har sikringspligt efter loven for disse personer. Endvidere følger det af noten[4] til § 48, at arbejdsgivere, der ansætter personer til arbejde i Danmark, får ansvar og sikringspligt efter loven.

 

For at finde ud af, hvilke ansatte en arbejdsgiver er sikringspligtig over for, er det relevant at se på § 2, i Arbejdsskadesikringsloven. Heraf følger det, at personer der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er berettigede efter denne lov, jf. §§ 5-7. Det vil sige, at en arbejdsgiver, der ansætter personale til at udføre arbejde i Danmark er forpligtiget til at betale bidrag til Arbejdsgivernes Erhvervssikring.

 

Ifølge § 55, stk. 1, skal sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 48, stk. 1, betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

 

XXX er en forening beliggende i Danmark, altså har foreningen hjemsted i Danmark, hvorfor det er en dansk arbejdsgiver. De ansatte i foreningen, som er nævnt i jeres mail af 6. januar 2025, er alle ansat til at udføre arbejde for foreningen. Da foreningen er beliggende i Danmark, lægger Samlet Betaling til grund, at det arbejde, som de ansatte skal udføre for foreningen, udføres i Danmark. Altså er de ansatte ansat til at udføre arbejde i Danmark for en dansk arbejdsgiver, hvorfor foreningen er sikringspligtig til at betale bidrag til Arbejdsgivernes Erhvervssikring.

 

Det er på denne baggrund Samlet Betaling vurdering, at XXX ikke kan fritages for bidragspligt til Arbejdsgivernes Erhvervssikring.

 

·         Bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede

 

Hvorvidt en arbejdsgiver er bidragspligtig til at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede følger af § 3, i lovbekendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2024 om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede. Det følger heraf, at arbejdsgivere indbetaler et ordinært bidrag til fonden til dækning af fondens udgifter.

 

Dette er uddybet i noten[5] til § 3, i lovbekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede. Her følger det, at fonden er en solidarisk arbejdsgiverfinansieret sikringsordning baseret på ensartet og obligatorisk bidragspligt for alle ATP-pligtige arbejdsgivere og udenlandske arbejdsgivere, der beskæftiger ansatte i forbindelse med midlertidig levering af en tjenesteydelse i Danmark.

 

Virksomheder uden ansatte skal ikke betale ordinært bidrag til fonden.

 

Det vil sige at alle arbejdsgivere i Danmark, der har ansatte, som de betaler ATPbidrag for, er bidragspligtige og skal betale bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

 

Samlet Betaling lægger til grund, at XXX er en dansk arbejdsgiver, der betaler ATP-bidrag for de fem ansatte.

 

Det er på denne baggrund Samlet Betalings vurdering, at XXX ikke kan fritages for bidragspligt til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

 

·         Bidrag til Lønmodtagernes Feriemidler Administration:

 

Det følger af § 6, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 907 af 23. juni 2024 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at arbejdsgiveren indbetaler bidrag efter § 3 i samme lov, for hver lønmodtager.

 

Derudover følger det af § 2, i bekendtgørelse nr. 1620 af 12. december 2023 om bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, at undtaget fra bidragspligt er arbejdsgivere i Grønland og på Færøerne.

 

Ifølge den seneste opkrævning fra Samlet Betaling, som er sendt til XXX den 10. marts 2025, og havde forfald den 1. april 2025 fremgår det, at der opkræves bidrag til Lønmodtagernes Fond for tilgodehavende feriemidler. Herudover skal det nævnes, at Lønmodtagernes Feriemidler administrerer de feriepenge, som ansatte optjente i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020.

 

XXX opkræves bidrag til Lønmodtagernes Feriemidler, fordi der har været ansatte, der har optjent feriepenge i perioden 1. september 2019 til den 31. august 2020.

 

Det er på denne baggrund Samlet Betalings vurdering, at XXX ikke kan fritages for bidragspligt til Lønmodtagernes Feriemidler.

 

På baggrund af ovenstående redegørelse, finder Samlet Betaling, at XXX ikke kan fritages for bidragspligt til Barsel.dk, Arbejdsgivernes Uddannelses, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og Lønmodtagernes Feriemidler Administration.”

 

I brev af 30. april 2025 til klager har Samlet Betaling fremsendt en rettelse til afgørelsen af 16. april 2025. Der fremgår af rettelsen bl.a. følgende:

 

”Samlet Betaling sendte en afgørelse til XXX, cvr.nr.:

XXX den 16. april 2025.

 

Vi skriver til jer, da vi har en rettelse til vores afgørelse af 16. april 2025. Rettelsen angår alene begrundelsen til opkrævning af LFM-bidrag.

 

Samlet Betaling fastholder afgørelsen af 16. april 2025 for så vidt angår alt andet end

selve begrundelsesdelen for LFM-bidraget.

 

Nedenfor er vores rettelse vedr. Lønmodtagernes Feriemidler Administration (LFM-bidrag).

 

Rettelse til afgørelse af 16. april 2025:

 

Bidrag til Lønmodtagernes Feriemidler Administration:

Hvorvidt en arbejdsgiver er bidragspligtig til at betale bidrag til Lønmodtagernes Feriemidler Administration følger af § 19, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 907 af 23. juni 2024 om Forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Det følger heraf, at udgifter til dækning af teknisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension finansieres af bidrag fra de arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Opkrævning af bidrag fra arbejdsgiverne sker ved fælles opkrævning sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra

arbejdsgiverne.

 

Det er yderligere uddybet i note 119 ' til § 19, stk. 2. Her følger det, at administrationsudgifter er bl.a. udgifter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har i forbindelse med, at der træffes afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler til fonden, jf. § 8, stk. 2, samt udgifter i forbindelse med den årlige saldoopgørelse, som fonden skal oplyse til lønmodtageren, jf. § 14, stk. 1.

 

Udgifterne til teknisk og administrativ bistand er således en solidarisk finansieret ordning baseret på ensartet og obligatorisk bidragspligt for alle ATP-pligtige arbejdsgivere.

 

Det vil sige at alle arbejdsgivere i Danmark, der har ansatte, som de betaler ATPbidrag for, er bidragspligtige og skal betale bidrag til Lønmodtagernes Feriemidler (LFM-bidrag).

 

Endvidere fremgår den bidragspligtige arbejdsgiverkreds til fonden i bekendtgørelse nr. 1620 af 12. december 2023 om bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Ifølge § 2, er det alene arbejdsgivere i Grønland og på Færøerne, der er undtaget fra bidragspligt, jf. § 37 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

 

Det følger af § 19, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 907 af 23. juni 2024 om Forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, at beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om bidragets størrelse, jf. stk. 2.

 

Samlet Betaling lægger til grund, at XXX er en dansk arbejdsgiver, der betaler ATP-bidrag for de fem ansatte, som er nævnt i jeres henvendelse til Samlet betaling af 6. januar 2025.

 

På baggrund af ovenstående er det Samlet Betalings vurdering, at XXX er bidragspligtig til Lønmodtagernes Feriemidler.”

 

Klagen

Klager har den 29. april 2025 sendt en skriftlig klage til ATP indeholdende kopi af afgørelsen af 16. april 2025, to skrivelser fra klager af henholdsvis den 6. januar 2025 og den 29. april 2025, samt bilaget ”Regnskabet 2024”.

 

Af bilaget ”Samlet Betaling Vores skrivelse af 6. januar 2025” fremgår bl.a. følgende:

 

”Vedrørende betalinger til Samlet betaling

 

XXX CVR XXX ønsker hermed at gøre vores indsigelser mod det forhold, at vi for en række af vores ansatte betaler til Samlet Betaling:

 

En række af vores ansatte er alle ansat efter bevilgede skånejob, som knytter sig til bevilgede sociale førtidspensioner.

Det gælder følgende ansatte:

 

XXX cpr XXX

XXX cpr XXX

XXX cpr XXX

XXX cpr XXX

XXX cpr XXX(ansættelse ophørt 31.7.24)

 

Alle disse ansættelser er etableret på baggrund af det forhold, at alle forudgående har fået bevilget førtidspensioner.

 

Der er således efterfølgende blevet etableret såkaldte skånejob til hver enkel af disse ansatte.

Det er deres pensioner, der er deres primære indtægt hver måned.

 

Skånejob er en social anordning, som på alle områder intet har med ansættelse på ordinære forhold at gøre.

Det gælder både med hensyn til løn og ansættelsesforhold.

Ifølge aktivlovens § 114, bevarer personer, der ved aktivlovens ikrafttræden er ansat i beskyttede enkeltpladser efter 1/3-ordningen, jf. §§ 91-95 i lov om social bistand, indtil ophør af

stillingen, mindst det indtægtsniveau, der følger af punkt 74 i cirkulæret af 17. december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommunerne.

Tilsvarende bevarer arbejdsgiveren indtil ophør af stillingen mindst det procentvise løntilskud, der hidtil er givet i stillingen.

Det følger af pkt. 74 i ovennævnte cirkulære, at hvis den ansatte i den beskyttede stilling oppebærer førtidspension, så fastsættes lønnen efter forhandling med arbejdsstedet.

Lønnen udgør et beløb, der mindst svarer til tilskuddets størrelse.

Dette ydes i henhold til bistandsloven med et beløb svarende til 1/3 af den mindste overenskomstmæssige løn.

Arbejdsmarkedets parterer der normalt regulerer alle forhold ved ansættelse og løn med videre har intet med disse skånejobs ansættelses- og lønforhold at gøre, da alt udelukkende reguleres af de sociale myndigheder og lovgivningerne på området:

Det udbetalte til hver af disse medarbejdere er ikke en løn men et vederlag, der i forbindelse med ansættelse i et skånejob skal betragtes som en del af den sociale ydelse, på samme måde, som deres bevilgede førtidspensioner.

Vederlaget til skånejob er således også beregnet som 1/3 af mindstelønnen på området.

Den enkeltes økonomiske forhold skal samlet set svare til mindstelønnen på området.

De forhold som alle sikrer lønmodtagere på det ordinære arbejdsmarked efter gældende overenskomster med arbejdsmarkeds partere, er ikke gældende for ansættelser på skånejob.

Man kan f.eks. ikke opnå sygedagpenge eller uddannelsestilbud med offentlig støtte eller gøre brug af midler fra Barselsfonden.

Man kan blive afskediget uden varsel.

Ved en virksomheds eventuelle konkurs, er person med et bevilget skånejob ikke efterfølgende sikret økonomisk, da deres bevilgede førtidspension, i sig selv er en varig økonomisk sikring af den enkelte.

Der kan ikke opnås medlemskab af en fagforening eller en A kasse, da pensionen er den økonomiske sikring for den enkelte.

Skånejob skal sidestilles med nyttejob, hvor kontanthjælpsmodtagere kan arbejde for den udbetalte kontanthjælp.

Personer i nytteindsats og skånejob er således samlet set ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler om lov eller regler fastsat i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst.

Aflønningen sker alene efter særlige regler i sociallovgivningen på området, og således uden om de ordinære regler på det overenskomstdækkede område inden for såvel det offentlige som private arbejdsmarked.

Størrelsen på førtidspensionen og skånejobbet skal sammenlagt svarer til mindstelønnen på området.

Da man i ansættelse som førtidspensionerede i skånejob ikke betaler ATP af pensionen, er det alene den 1/3 del af lønnen som i henhold til sociallovgivningen på områder, der skal betales ATP af.

Af den grund er det kun den del af den samlede løn som vedrører skånejobbet, der skal beregnes ATP af = 1/3 af den samlede udbetaling til den pågældende.

De ansatte som alle har fået bevilget førtidspension har deres økonomiske sikring resten af deres liv på arbejdsmarkedet og ophører kun ved død eller ved overgang til Folkepension.

Da indberetning til ATP også medfører efterfølgende indberetninger til Samlet Betaling melder der sig yderligere et problem, da alle er førtidspensionerede.

Og her er der endnu flere udfordringer, da de ansætte er aflønnet som sociale ydelser.

F.eks. til Barsel.

Vores ansatte kan aldrig gøre brug af ordningen vedrørende barsel.

De ansatte kan ved behov for barselsorlov fortsætte med at få udbetalt deres førtidspension.

Og hvis de skal på barsel, kan de blot framelde deres skånejob, hvorefter de kan få udbetalt en skattefri social ydelse, som benævnes; et arbejdsudygtighedstillæg, hvis størrelse svarer til

det beløb man ellers ville kunne have fået udbetalt ved et skånejob.

Af disse regler, vil den førtidspensionerede aldrig ville kunne gøre gavn af en økonomisk kompensation som barsel ordningen ellers ville give de ansatte, som aflønnes på ordinære vilkår og betingelser.

Da den førtidspensionerede primært opfattes som én person, der modtager fast social ydelse, der permanent er afmeldt det ordinære arbejdsmarked, kan denne heller ikke gøre brug af nogen former for uddannelse eller lignede fra nogle de fonde, som Samlet Betaling omfatter.

Det vil sige, at den førtidspensionerede på et skånejob aldrig ville kunne få gavn af ordninger som Samlet Betaling omfatter.

Vores udbetalinger af løn til nævnte medarbejdere bliver efterfølgende refunderet af de bevilgende offentlige myndigheder, som i vores tilfælde omfatter en række kommuner.

Men vi kan ikke få refunderet udgifter til vores betalinger til Samlet Betaling med den begrundelse, at Samlet Betaling omfatter en række statslige fonde, der opfattes af

Ankestyrelsen som offentlig opsparing, som den enkelte på skånejob ikke på nogen måde kan gøre brug af eller på nogen måde kan få økonomisk gavn af.

Af disse årsager er det derfor vores opfattelse, at det ikke er korrekt, at vi som en privat og ikke-kommerciel forening skal betale de kvartalsvise bidrag til Samlet Betaling., der vedrører de ovennævnte ansatte medarbejdere i vores private forening.

Vi opfatter ordningen med Samlet Betaling som en ordning, der knytter sig til ansatte på det ordinære arbejdsmarked.

Altså en arbejdsmarkedsordning.

Vores ansatte med bevilgede skånejob som led i deres bevilgede førtidspensioner hidrører alene sociallovgivningen.

Af disse årsager er det vores opfattelse, at vi ikke skal betale til Samlet Betalings forskellige offentlige fonde.

På baggrund af ovennævnte står vi til videre rådighed.

XXX den 6. januar 2025

 

...”

 

Af bilaget ”Anke Samlet Betaling 2025”, som er klagers skrivelse af 29. april 2029, fremgår bl.a. følgende:

 

”Vedrørende betalinger til Samlet betaling

 

XXX CVR XXX ønsker hermed at gøre vores indsigelser mod det forhold, at vi for en række af vores ansatte betaler til Samlet Betaling:

 

Vedrørende betalinger til Samlet betaling

XXX CVR XXX ønsker hermed venligst at anke afgørelse af 16.4.2025 journal nr. XXX fra Samlet Betaling:/vedlagt.

Vi synes ikke, at Samlet Betaling i dennes afgørelse af 16.4.2025 har taget stilling til det forhold, som vi anfører i vores skrivelse af 6.1.2025 at en række af vores ansatte alle er ansat efter bevilgede skånejob, som knytter sig til bevilgede sociale førtidspensioner, og derved efter vores opfattelse ikke skal bidrage til Samlet Betalings offentlige fonde.

Samlet Betaling koncentrerer sig om et forhold ved vores betalinger til Samlet Betaling, som blev afgjort af Samlet Betaling den 28.8.2028, og som ikke har noget med denne ankesag at gøre.

Den gang var XXX af den opfattelse, at XXX ikke skulle betale til Samlet Betaling, fordi XXX opfattes som en offentlig arbejdsgiver.

 

Udgangspunktet for vores sager med Samlet Betaling omfatter det forhold, at en række af vores ansatte er ansat i skånejob i forlængelse af bevilget førtidspensioner.

 

Det gælder følgende af vores ansatte:

XXX cpr XXX

XXX cpr XXX

XXX cpr XXX

XXX cpr XXX

XXX cpr XXX(ansættelse ophørt 31.7.24)

 

Alle disse ansættelser er etableret på baggrund af det forhold, at alle forudgående har fået bevilget førtidspensioner.

 

Der er således efterfølgende blevet etableret såkaldte skånejob til hver enkel af disse ansatte.

Det er deres pensioner, der er deres primære indtægt hver måned.

 

Skånejob er en social anordning, som på alle områder intet har med ansættelse på ordinære forhold at gøre.

Det gælder både med hensyn til, at det udbetalte ikke er en løn med et vederlag og ansættelsesforhold, som intet har med ansættelse som på det ordinære arbejdsmarked.

 

Ifølge aktivlovens § 114, bevarer personer, der ved aktivlovens ikrafttræden er ansat i beskyttede enkeltpladser efter 1/3-ordningen, jf. §§ 91-95 i lov om social bistand, indtil ophør af stillingen, mindst det indtægtsniveau, der følger af punkt 74 i cirkulæret af 17. december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommunerne.

Dette vederlag svarer i henhold til bistandsloven med et beløb svarende til 1/3 af den mindste overenskomstmæssige løn.

Arbejdsmarkedets parterer der normalt regulerer alle forhold ved ansættelse og løn med videre har intet med disse skånejobs ansættelses- og vederlagsforhold at gøre, da alt udelukkende reguleres af de sociale myndigheder og lovgivningerne på området:

Det udbetalte til hver af disse medarbejdere er ikke en løn men et vederlag, der i forbindelse med ansættelse i et skånejob skal betragtes som en del af den sociale ydelse, på samme måde, som deres bevilgede førtidspensioner.

Vederlaget til skånejob er således også beregnet som 1/3 af mindstelønnen på området.

Hvis den ansatte i skånejob stopper med ansættelse og alene ønsker indtægt ved den sociale førtidspension, hvilket er beregnet således at man kan leve af denne ydelse alene, får denne

person et ekstra tillæg som beregnes et arbejdsudygtighedstillæg, der er skattefrit.

Alle de forhold som alle lønmodtagere på det ordinære arbejdsmarked efter gældende overenskomster er sikret med arbejdsmarkeds partere, er ikke gældende for ansættelser på

skånejob.

Disse satte i skånejob kan således ikke opnå sygedagpenge ved fravær på grund af sygdom, økonomisk støtte til uddannelse med offentlig støtte Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, støtte fra arbejdsmarkedets Fonde for Udstationerede, støtte fra barselsfonden ved graviditet/og efter fødsel af den enkelte grund, at de ansatte oppebærer fast økonomisk støtte fra deres bevilgede førtidspensioner, der altid fastholdes uanset om forhold ændrer sig af deres situation ved ansættelse.

Samtidig er alle nævnte ansatte i skånejob sikret ved at holde ferie med løn og en årlig feriegodtgørelse, som administreres af XXX selv.

Da ansættelse er en social bevilling uden for det ordinære arbejdsmarked kan den enkelte af disse ansatte blive afskediget uden varsel.

Ved en virksomheds eventuelle konkurs, er personer med et bevilget skånejob ikke efterfølgende sikret økonomisk, da deres bevilgede førtidspension, i sig selv er en varig økonomisk sikring af den enkelte.

Der kan ikke opnås medlemskab af en fagforening eller en A-kasse, da pensionen er den økonomiske sikring for den enkelte.

Skånejob skal sidestilles med nyttejob, hvor kontanthjælpsmodtagere kan arbejde for den udbetalte kontanthjælp.

Personer i nytteindsats og skånejob er således samlet set ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler om lov eller regler fastsat i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst.

Aflønningen sker alene efter særlige regler i sociallovgivningen på området, og således uden om de ordinære regler på det overenskomstdækkede område inden for såvel det offentlige som private arbejdsmarked.

Da man i ansættelse som førtidspensionerede i skånejob ikke betaler ATP af pensionen, er det alene den 1/3 del af vederlaget som i henhold til sociallovgivningen på områder, der skal betales ATP af.

 

Af den grund er det kun den del af den samlede ydelse/vederlag, som vedrører skånejobbet, der skal beregnes ATP af = 1/3 af den samlede udbetaling til den pågældende.

De ansatte som alle har fået bevilget førtidspension har deres økonomiske sikring resten af deres liv på arbejdsmarkedet og ophører kun ved død eller ved overgang til Folkepension.

Vores udbetalinger af vederlag til nævnte medarbejdere bliver efterfølgende refunderet af de bevilgende offentlige myndigheder, som i vores tilfælde omfatter en række kommuner,

som er de ansattes bopælskommune.

Men vi kan ikke få refunderet udgifter til vores betalinger til Samlet Betaling med den begrundelse, at Samlet Betaling omfatter en række statslige fonde, der opfattes af Ankestyrelsen som offentlig opsparing, som den enkelte på skånejob ikke på nogen måde kan gøre brug af eller på nogen måde kan få økonomisk gavn af.

Af disse årsager er det derfor vores opfattelse, at det ikke er korrekt, at vi som en privat og ikke-kommerciel forening skal betale de kvartalsvise bidrag til Samlet Betaling, der vedrører de ovennævnte ansatte medarbejdere i vores private forening.

Samlet Betaling er af den opfattelse, at XXX et en privat forening, der kun betragtes som sådan.

Men dette er ikke korrekt.

 

Iflg. bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv, står anført jfr. § 4, at ved offentlig arbejdsgiver forstås foreninger, hvor mindst 50% af udgifterne dækkes af offentlige

tilskud.

Jfr. vedlagte regnskaber fremgår det, at XXX udgifter finansieres af mere end 50% af offentlige tilskud.

Vi opfatter ordningen med Samlet Betaling som en ordning, der knytter sig til ansatte på det ordinære arbejdsmarked.

Altså en række arbejdsmarkedsordninger, der økonomisk skal sikre den ansatte på ordinære vilkår.

Vores ansatte med bevilgede skånejob som led i deres bevilgede førtidspensioner hidrører alene sociallovgivningen.

Da alle disse ansatte forudgående ansættelse hos XXX er sikret økonomisk ved hjælp af deres bevilgede førtidspensioner, hvorved disse ansatte ikke på, nogen måde kan drage nytte af de økonomiske støtte ordninger, som Samlet Betaling's offentlige fonde på en række områder sikrer ansatte på det ordinære arbejdsmarked.

Denne problemstilling kan sammenlignes med principperne, der gælder med hensyn til, hvilke borgere der i dette samfund skal betale til Ambi ordningen, der ligesom Samlet Betaling også forvalter en række økonomiske ordninger til hjælp for ansatte på det ordinære arbejdsmarked.

Det gælde fonde som arbejdsløshedsunderstøttelsen, sygedagpenge mv.

 

Når personer forlader det ordinære arbejdsmarked og overgår til folkepension, skal disse borgere heller ikke mere betale til Ambi ordningen af den simple grund, at man som folkepensionist er økonomisk sikret ved disse pensionsudbetalinger alene, da økonomisk problemer ved sygdom og arbejdsløshed alene er et problem, da indtægten for en lønarbejder alene oppebæres af lønnen ved et lønarbejde.

Af disse årsager er det vores opfattelse, at XXX ikke skal betale til Samlet Betalings forskellige offentlige fonde, fordi vores ansatte i skånejob på alle områder er sikret ved den bevilget førtidspension, som er udformet sådan, at den enkelte alene ved denne ordning er sikret varigt, selvom der skulle opstå sygdom, barsel, arbejdsløshed, krav om efteruddannelse, udstationering og mange andre ændringer i livssituationen for den enkelte på disse

sociale ordninger.

På baggrund af ovennævnte står vi til videre rådighed.

XXX den 29. april 2025”

 

Af bilaget ”Årsregnskabet 2024” fremgår følgende:

 

”

  

                                                                                       ”

 

Samlet Betalings udtalelse i anledning af klagen

Samlet Betaling har i udtalelse af 23. maj 2025 fastholdt sin afgørelse af 16. april 2025 samt rettelse af 30. april 2025. Samlet Betaling anfører i udtalelsen bl.a. følgende:

 

”Samlet Betaling har i brev af 16. april 2025 truffet afgørelse om, klagers bidragspligt til de bidrag, som Samlet Betaling opkræver bidrag for.

 

Ankenævnet har i mail af 3. maj 2025 anmodet Samlet Betaling om en udtalelse i sagen.

 

Samlet Betaling har gennemgået sagen på ny og fastholder afgørelsen af 16. april 2025 samt rettelsen af 30. april 2025.

 

Samlet Betaling kan, til brug for ankenævnets vurdering, oplyse følgende om sagens forløb:

 

·     I mail af 6. januar 2025 gør klager indsigelse over opkrævning af bidrag til Samlet Betaling for 5 navngivne lønmodtagere.

·     I mail af 19. februar 20025 sender Samlet Betaling en vejledning til klager, hvor Samlet Betaling vejleder klager om bidragspligt til de forskellige bidrag, der opkræves af Samlet Betaling.

·     I mail af 6. marts 2025 anker klager Samlet Betalings vejledning til ankenævnet.

·     I brev af 13. marts 2025 anmoder ankenævnet Samlet Betaling om en udtalelse over klagers anke.

·     I mail af 25. marts 2025 anmoder Samlet Betaling ankenævnet om at hjemvise sagen, så Samlet Betaling kan træffe afgørelse om klagers bidragspligt.

·     I brev af 28. marts 2025 bekræfter ankenævnet, at ankenævnet har lukket ankesagen.

·     I brev af 16. april 2025 sender Samlet Betaling en afgørelse over klagers bidragspligt til de bidrag, som Samlet Betaling opkræver bidrag for.

·     Den 30. april 2025 sender Samlet Betaling en rettelse til afgørelsen af 16. april 2025 vedrørende bidragspligt til Lønmodtagernes Feriemidler.

 

Det er Samlet Betalings afgørelse af 16. april 2025, der er indbragt for Ankenævnet.

 

Klagers anke giver anledning til følgende bemærkninger:

 

Klager oplyser, at Samlet Betaling ikke har taget stilling til det forhold, at der er tale om en række ansatte, der er ansat i skånejob. Klager mener, at klager er fritaget for betaling af bidrag til Samlet Betaling, da de ansatte er ansat i skånejob.

 

Det er Samlet Betalings vurdering, at afgørelsen af 16. april 2025 og rettelsen af 30. april 2025 redegør for klagers bidragspligt til samtlige bidrag, hvorfor Samlet Betaling henviser til disse breve.

 

Klager oplyser også, at Samlet Betaling har lagt vægt på en tidligere afgørelse af 28. august 2018 fra Samlet Betaling.

 

Samlet Betaling bemærker hertil, at det følger af afgørelsen af 16. april 2025, at vi har besluttet at genoptage vores tidligere afgørelse af 28. august 2018. Begrundelsen for genoptagelsen fremgår også af afgørelsen. Samlet Betaling har foretaget en ny vurdering af klagers bidragspligt til de bidrag som Samlet Betaling opkræver.

 

Endelig oplyser klager, at klager ikke kan få refunderet udgiften til Samlet Betaling fra de forskellige bopælskommuner, som de ansatte er bosiddende i. Bopælskommunerne betaler vederlag/løn, men refunderer ikke udgiften til Samlet Betaling.

 

Samlet Betaling bemærker, at det ikke fritager klager for bidragspligt til de forskellige ordninger, som Samlet Betaling opkræver bidrag for, at bopælskommunerne ikke refunderer udgiften til Samlet Betaling. Hvorvidt klager er bidragspligtig eller ej fremgår af lovgivningen for de respektive ordninger, hvilket følger af afgørelsen af 16. april 2025.

 

Afslutningsvist gør Samlet Betaling opmærksom på, at Samlet Betaling beregner og opkræver bidrag til en række lovpligtige ordninger, som arbejdsgivere i Danmark skal betale til.

 

Hvis klager er omfattet af den arbejdsgiverkreds, som følger af den enkelte ordnings lovgivning, er klager bidragspligtig. Samlet Betaling har redegjort for klagers bidragspligt for de ordninger, som Samlet Betaling opkræver bidrag for i afgørelsen af 16. april 2025 samt i rettelsen af 30. april 2025 – der er en ændring til afgørelsen vedrørende klagers bidragspligt til Lønmodtagernes Feriemidler.

 

Arbejdsgivers bidragspligt er kollektiv og solidarisk og afhænger altså ikke af, om den enkelte arbejdsgiver og/eller de ansatte medarbejdere kan få glæde af den enkelte ordning. Det vil sige, at fordi en arbejdsgiver er omfattet af arbejdsgiverkredsen, og dermed bidragspligtig, er det ikke ensbetydende med, at arbejdsgiveren kan få en ydelse tilbage fra den pågældende ordning eller fra Samlet Betaling.

 

Da der ikke er fremført nye oplysninger i klagen af 29. april 2025, der kan ændre vores vurdering fastholdes afgørelsen af 16. april 2025 og rettelsen af 30. april 2025.

 

Der vedlægges kopi af tre bilag i form af Samlet Betalings afgørelse af 28. august 2018, Samlet Betalings afgørelse af 16. april 2025 og Samlet Betalings rettelse af 30. april 2025.

 

…”

 

Høringssvar fra klager

Klager har den 10. juni 2025 indsendt bemærkninger til Samlet Betalings genvurdering. Ankenævnet bemærker, at klager har påført sagsnummeret fra en tidligere oprettet sag i Ankenævnet, som blev hjemvist til fornyet behandling den 28. marts 2025. I høringssvaret henvises dog til Samlet Betalings udtalelse og genvurdering af 23. maj 2025.

 

Der fremgår af klagers høringssvar bl.a. følgende:

 

”I forlængelse af svarskrift af 23.5.2025 fra Samlet Betaling ønsker XXX at knytte en række bemærkninger til de problemstillinger, som denne sag omfatter vedrørende vores betaling til Samlet Betaling for de af vores medarbejdere, der er ansat i skånejob i forlængelse af deres bevilgede førtidspensioner.

XXX dokumenterer, at vi i henhold til bekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv, skal forstås som en offentlig arbejdsgiver.

Samlet Betaling påstår XXX er en privat arbejdsgiver.

 

Da denne sag ene og alene har relation til den enkelte af vores ansatte i skånejob, er det vores status som arbejdsgiver i den forbindelse, der skal vurderes i relation hertil og ikke vores organisationsstatus.

 

Det bør være vores arbejdsgiverstatus, som skal danne grundlag til beslutning om, at vi er en offentlig arbejdsgiver.

Samlet Betaling vurderer hele XXX som en forening og på den baggrund vurderes det, at vi er en privat arbejdsgiver.

Men det er ene og alene efter vores  vurdering, vores status som arbejdsgiver, der skal vurderes i forhold til kravet om betaling til Samlet Betaling.

Vi har dokumenteret, at vi en er offentlig arbejdsgiver i henhold til gældende bekendtgørelse fra Beskæftigelsesministeriet:

 

BEK nr. 1174 af 25/11/2019

 

Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Ansættelse hos offentlige arbejdsgivere

§ 4. Ved offentlige arbejdsgivere forstås:

1) kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,

2) statsinstitutioner og

 

3) organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvor mindst 50 % af udgifterne dækkes af offentlige tilskud.

 

Da lovteksten på dette område er klar og tydelig, mener vi ikke det er rimeligt,

at Samlet Betaling fortsat håndhæver,

at XXX ved vurdering af vores arbejdsgiverstatus fortsat påstår, at vi er en privat arbejdsgiver.

Det forhold ønsker vi, Ankenævnet for ATP konkret vurderer som en del af afgørelsen i denne sag, og således vurdere om det rimelige i, at vi skal betale bidrag til barselsfonden.

 

I henhold til lovgivningen på området - lovbekendtgørelsen nr. 1002 af 28.8.2024 - anføres i § 4, at beskæftigelsesministeriet kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere fritages for at betale bidrag for særlige lønmodtagergrupper.

 

Den bestemmelse mener vi vedrører vores ansatte i skånejob,

 

dels fordi disse grupper af ansatte alene omfatter det sociale områder og således ikke det ordinære arbejdsmarked,

som Samlet Betaling er rettet mod, og dels fordi denne gruppe, der er omfatter ordningen vedrører skånejob alle er økonomisk sikret ved den enkeltes bevilget førtidspension uanset hvad der sker ved deres ansættelser og sociale situation.

Vi er således af den holdning, at XXX tilhører en arbejdsgiverkreds, hvormed vi ikke skal betale til denne barselsfond.

Vores status som en offentlig arbejdsgiver skal efter vores opfattelse vurderes dels i henhold til overnævnte bekendtgørelse samt det forhold, at vores ansatte i skånejob alle er bevilget i henhold sociallovgivningen under Social- og Boligministeriet vedrørende ansættelse i skånejob:

 

CIR nr. 154 af 17/12/1986

74. Til personer i beskyttede arbejdspladser for enkeltpersoner ydes arbejdsvederlag og tilskud efter følgende principper:

.......Hvor den henviste oppebærer førtidspension, fastsættes lønnen efter forhandling med arbejdsstedet. Lønnen udgør et beløb, der mindst svarer til tilskuddets størrelse. Dette ydes i henhold til bistandsloven med et beløb svarende til 1/3 af den mindste overenskomstmæssige løn, der uden hensyn til alder kan ydes, med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til dagpengefond, ATP m.v.

 

Jævnfør dette cirkulære anføres der ikke bestemmelser om betaling til Samlet Betaling.

 

Samlet Betaling forholder sig ikke til det forhold, at skånejob er en social foranstaltning under sociallovgivningen mens Samlet Betaling er en arbejdsmarkedsordning under beskæftigelsesministeriet, der alene omfatter lønarbejdere på det ordinære arbejdsmarked - privat som offentligt.

Bestemmelser desangående omfatter efter vores opfattelse alene forhold, der knytter sig til den arbejdsgiverkreds, der omfatter det ordinære arbejdsmarked for ansatte i et lønarbejde på det offentlige som det private arbejdsmarked.

Loven der vedrører Samlet Betaling bør efter vores opfattelse alene omfatte den personkreds af borgere, som loven er målrettet, nemlig lønarbejdere ansat på det ordinære arbejdsmarked på ordinære vilkår - privat som offentlig.

Og ikke alle andre grupper af borgere, der knytter sig til en anden lovgivning, der hidrører et helt andet ministerium.

Hvis nævnte bestemmelser, således også skal omfatter ordninger, der vedrører ansættelser, der alene hidrører det sociale område bør krav om betaling til Samlet Betaling også fremgå af de love, bestemmelser, cirkulærer, bekendtgørelser, mv. der hidrører specifikt det sociale område og dette ministerium.

Det må alene være lovens tekst, der er udslagsgivende for om ansættelse i sociale stillinger inden for det sociale område også skal udløse bidragskrav til Samlet Betaling.

Og det gør de juridiske bestemmelser - efter vores søgninger på dette sociale område under Socialministeriet - ikke.

 

Skånejob hidrører Socialministeriets ressort, og har således intet tilfælles med lønarbejdere på det ordinære arbejdsmarked - privat som offentlig.

Først nævnte gruppe har således ingen arbejdsmarkedsrelaterede rettigheder.

De oppebærer ikke en løn men derimod et vederlag.

Alle skånejob er suppleret med personlig assistance, da de ansatte ikke alene kan udføre deres arbejde med kun ved hjælp af bevilgede personlige assistancer.

De personlige assistancers ansættelser udløser betaling til Samlet Betaling, fordi disse er ansat på det ordinære arbejdsmarkeds vilkår.

Skånejob er som en social ordning for at hjælpe handicappede med et arbejde, som de ellers ikke ville kunne udføre på ordinære vilkår på det ordinære arbejdsmarked.

For at hjælpe disse mennesker mest muligt, er alle lønninger desangående fuld refusionsberettigede, således at den enkelte arbejdsgiver ikke har udgifter forbundet med den form for ansættelser.

 

Det er derfor noget antagonistisk, at Samlet Betaling under et helt andet ressortområde; nemlig Beskæftigelsesministeriet i forlængelse af vores lønudbetalinger pr kvartal pålægger netop dette særlige og helt andet område inden for det af sociallovgivningens bestemmelser om fuld refusionsberettigelse, statsafgifter i form af betalinger til Samlet betaling, der hidrører et helt andet ministerielt ressortområde.

I den forbindelse skal det understreges, at ingen af de rettigheder som Beskæftigelsesministeriet via love, cirkulære, bekendtgørelser, der vedrørende rettigheder og pligter for ansatte lønarbejdere i såvel det private som offentlige arbejdsområde på nogen måde er gældende for dem af vores ansatte i skånejob.

Da de ansattes bevilgede førtidspension er deres økonomiske sikring, har disse netop opnået denne permanente økonomiske sikring, uanset hvad der sker med deres ansættelse i skånejob.

Samlet Betaling er efter vores vurdering etableret for at give ansatte lønarbejdere inden for såvel det private som offentlige arbejdsmarked en økonomisk sikring, ved barsel, efteruddannelse, udstationering og meget andet.

 

Ordninger som de ansatte i skånejob på ingen måde kan få gavn af, da de ikke på nogen måde er berettigede til at søge om økonomisk støtte herfra.

Tager vi eksemplet fra de lønarbejdere, der på grund af alder får bevilget folkepension, skal disse af denne økonomiske støtte hellere ikke længere betale Ambi bidrag, som også omfatter en række offentlige fonde, der giver økonomisk støtte til de lønarbejdere, der skal hjælpes økonomisk ved sygdom og arbejdsløshed.

Med hensyn til bidrag til arbejdsgivernes uddannelsesbidrag, kan vores ansatte i skånejob ikke modtage ydelse fra denne fond, da de ansatte i skånejob ikke har rettigheder til at få bevilget erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Loven har indført et praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag til AUB for derved at belønne virksomheder, der bidrager til at uddanne faglært arbejdskraft, mens de virksomheder, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager hertil, skal pålægges et større ansvar for den samlede finansiering i AUB.

Som led heri indførtes 2 bonusordninger for virksomheder, som yder en særlig indsats, og et merbidrag for virksomheder, som ikke yder en særlig indsats.

 

Iflg. lovbekendtgørelsen nr. 111 af 30.01.2024 § 2 stk. 2 er der indbygget undtagelsesmuligheder for at yde til denne fond som AUB omfatter.

Denne undtagelsesmulighed bør gælde for vores arbejdsplads, som primært har ansatte i skånejob fordi;

XXX er ikke en kommerciel arbejdsplads, hvorefter vi ikke har økonomisk evne og formåen til at finansiere ansatte i uddannelse/praktik.

Vores arbejdsplads har ingen ansatte på ordinære vilkår, som ville kunne blive godkendt til at være faglig ansvarlige ved ansatte i uddannelse/praktik og derved stå som ansvarlig for den faglige oplæring.

XXX har således ingen som helst mulighed for at yde en særlig indsats ved ansættelse i praktik, som del af en uddannelse, og kan således ikke på nogen måde leve op til det belønningssystem, som, AUB principielt bygger på.

Når XXX således ikke bidrager til at uddannelse faglært arbejdskraft, skyldes det ikke manglende vilje med ene alene det forhold, at den måde hvorpå XXX fungere på ikke på nogen måde har evnen hertil.

 

Da der i loven hertil gives en mulighed for undtagelser for at yde bidrag til denne ordning, som AUB omfatter, er der efter vores opfattelse grundlag for at XXX med vores primære ansættelser af medarbejdere i skånejob efter sociallovgivningens bestemmelse kan fritages for bidrag til denne ordning.

Da alle vores ansatte i skånejob samtidig alle afholder ferie med løn, er disse ansættelser heller ikke omfattet af reglerne om feriemidler.

På baggrund af dette står vi til Ankenævnet rådighed ved spørgsmål eller lignende.

 

XXX den 10. juni 2025”

 

Ankenævnets begrundelse

1. Sagens problemstilling

Sagen angår en forening med ansatte førtidspensionister i såkaldt skånejob, dvs. et job med løntilskud, som giver personer med en varigt nedsat arbejdsevne mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet, selvom de ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Spørgsmålet er, om en forening for så vidt angår sådanne ansatte er omfattet af pligten til at betale følgende bidrag, som opkræves af Samlet Betaling: bidrag til Barsel.dk (barselsbidrag), bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB-bidrag), bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES-bidrag), bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU-bidrag) og bidrag til Lønmodtagernes Feriemidlers Administration (LFM-bidrag).

 

2. ATP-lovens anvendelsesområde og gældende regler om førtidspensionister

Det følger af ATP-loven, lovbkg. nr. 1142 af 1. november 2024, § 2, stk. 1, at alle lønmodtagere, som er fyldt 16 år og beskæftiget her i landet eller udsendt til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og institutioner, som udgangspunkt er medlemmer af ATP, jf. § 2, stk. 1, litra a.

 

Det er i § 2, stk. 1, særligt nævnt, at det lovpligtige ATP-medlemskab omfatter ”personer, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse med honorering i form af løn i henhold til § 103, stk. 1, i lov om social service”, jf. litra d. Denne bestemmelse blev indsat ved en ændring af ATP-loven i lov nr. 472 af 13. maj 2013. Det hedder i forarbejderne til denne ændring i lovforslag nr. 196 af 20. marts 2013 bl.a.:

 

”Det følger af gældende ret, at kommunerne i forbindelse med visitation og tildeling af beskyttet beskæftigelse, jf. lov om social service §§ 103 - 106 (lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012), skal tage direkte stilling til, om der er tale om en arbejdsmæssig indsats, der står mål med betalingen.

Det følger af bekendtgørelse nr. 483 af 19. maj 2011, jf. lov om social service § 105, stk. 2, at kommunen skal fastsætte lønnen for personer i beskyttet beskæftigelse, således at personen honoreres i forhold til indsats. Der sondres i bekendtgørelsen mellem tilfælde, hvor den løn, der betales til personen i beskyttet beskæftigelse står mål med udførelsen af en specifik indsats, jf. § 1, nr. 1, og tilfælde, hvor indsatsen ikke står mål med den udbetalte løn, jf. § 1, nr. 2 og 3.

Det følger af praksis, at alene gruppen af personer i beskyttet beskæftigelse, der honoreres efter deres faktuelle indsats, er omfattet af lønmodtagerbegrebet i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Formålet med forslaget er at præcisere ATP-loven i overensstemmelse med praksis, således at det fremgår, at personer, der af en kommune er visiteret til arbejde i beskyttet beskæftigelse med honorering i form af løn i henhold til § 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 483 af 19. maj 2011, jf. lov om social service § 105, stk. 2, er omfattet af ATP-lovens medlemskreds.”

I den nævnte bekendtgørelse nr. 483/2011 sondres mellem ”løn efter indsats” (nr. 1), ”timeløn efter en arbejdsvurdering i det enkelte tilfælde” (nr. 2) og ”arbejdsdusør … mindst 5 pct. af den overenskomstmæssige løn” (nr. 3).

 

Lov om social service (i dag lovbkg. nr. 1129 af 22. september 2025) bestemmer i § 103, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

 

Tilbud efter anden lovgivning findes i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (lovbkg. nr. 280 af 1. marts 2024). Til målgrupperne efter den lov hører ”personer, der modtager førtidspension”, jf. § 6, nr. 11. De kan efter lovens kapitel 12 få tilbud om ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere, jf. § 66, stk. 1. Om løn- og arbejdsvilkår for personer, der ansættes med løntilskud efter dette kapitel, indeholder loven følgende bestemmelser:

 

”Løn- og arbejdsvilkår

§ 70. Personer, der ansættes med løntilskud efter dette kapitel, er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.

 

§ 71. Ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, jf. dog §§ 73 og 74.

 

§ 72. Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af personer omfattet af § 6, nr. 1-8 og 12, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige, jf. dog stk. 2-5.

…

§ 74. Ved ansættelse med løntilskud hos arbejdsgivere af personer omfattet af § 6, nr. 11, fastsættes løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og personen. Fastsættelsen skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.”

 

Det hedder i bemærkningerne til § 70 i det bagvedliggende lovforslag, LF nr. 209 af 27. marts 2019:

 

”Efter den gældende regel i § 59 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er personer, der ansættes med løntilskud, i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere, dog kan beskæftigelsesministeren fastsætte undtagelser herfra.

 

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnit 2.12.1.6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

 

Det foreslås i § 70, at personer, der ansættes med løntilskud efter kapitlet, er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.

 

Dermed vil det fortsat fremgå klart i loven, at personer, der bliver ansat med løntilskud, er omfattet af den almindelige lovgivning for lønmodtagere. En person, der er ansat med løntilskud efter kapitlet, vil dermed være omfattet af fx barselsloven, arbejdsmiljø- og arbejdsskadelovgivning.

 

I barselsloven er der bl.a. regler om ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. Efter arbejdsmiljøloven stilles der bl.a. krav til både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø hos en arbejdsgiver med henblik på at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og i arbejdsskadesikringsloven er der bl.a. regler om ret til erstatning ved arbejdsskader.

 

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler uden indholdsmæssige ændringer.”

 

 I den omtalte gennemgang af gældende ret i lovforslagets afsnit 2.12.1.6 hedder det bl.a.:

 

”Efter den gældende lovs § 59 er personer, der ansættes med løntilskud, i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere, dog kan beskæftigelsesministeren efter bestemmelsen fastsætte undtagelser herfra.

 

Med bestemmelsen fastslås det, at personer, der bliver ansat med løntilskud, er omfattet af den almindelige lovgivning for lønmodtagere, medmindre andet fremgår af loven. Her tænkes fx på ferieloven, arbejdsmiljø- og arbejdsskadelovgivning m.v.

 

Udgangspunktet er også, at personer, der er ansat med løntilskud, er omfattet af de almindelige løn- og arbejdsvilkår, som gælder efter overenskomster m.v., men der er fastsat særlige regler om bl.a. løn- og arbejdsvilkår ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere …

…

 

2.12.1.6 Særlige regler for revalidender og førtidspensionister.

Det gælder særlige regler om løn- og ansættelsesforhold for revalidender og førtidspensionister.

…

 

For førtidspensionister gælder efter lovens § 57, at når de ansættes med løntilskud fastsættes løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og personen. Dette skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

 

Det er dermed arbejdsgiveren og førtidspensionisten, der i samarbejde med de faglige organisationer fastsætter vilkårene for ansættelsen. Da der er tale om personer, som modtager førtidspension, vil deres arbejdsevne som regel være så nedsat, at den løn, der aftales, vil ligge et godt stykke under den overenskomstmæssige løn.”

 

Der foreligger ikke oplysninger, som giver grundlag for at anse klagers ansatte førtidspensionister i skånejob for undtaget fra ATP-ordningen. Klager har da også oplyst, at der beregnes og betales ATP-bidrag for tilskudsdelen af lønnen til de 5 ansatte.

 

3. Regler om kompensation til handicappede i erhverv

Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lovbkg. nr. 108 af 3. februar 2020, har til formål at styrke og stimulere handicappede personers muligheder for beskæftigelse med det formål at give dem de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap, jf. § 1. Det er i § 3, stk. 1, bestemt, at en person, der på grund af handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, bl.a. har fortrinsret til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere, hvis vedkommende er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere. Beskæftigelsesministeren har med hjemmel i lovens § 3, stk. 2, fastsat nærmere regler om fortrinsadgangen i bkg. nr. 1174 af 25. november 2019 om kompensation til handicappede i erhverv m.v., herunder i bekendtgørelsens § 4 bestemt, at offentlige arbejdsgivere omfatter – ud over kommuner, regioner og kommunale fællesskaber samt statsinstitutioner – ”organisation, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvor mindst 50 % af udgifterne dækkes af offentlige tilskud”, § 4, nr. 3.

 

4. Er førtidspensionister ansat i skånejob omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere?

Klager har bl.a. anført, at klagers ansatte efter sociallovgivningen har fået bevilliget førtidspension og som led heri efter sociallovgivningen har fået bevilliget et skånejob. De ansattes forhold er ifølge klager i det hele hjemlet i sociallovgivningen og derfor ikke omfattet af arbejdsmarkedsordninger, som administreres af Samlet Betaling, da disse ordninger angår ansatte på det ordinære arbejdsmarked. Klager har herved henvist til overgangsbestemmelsen i § 114 i lov om aktiv socialpolitik (lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025), hvorefter personer, der ved aktivlovens ikrafttræden den 1. juli 1998 var ansat i beskyttede enkeltpladser efter ⅓-ordningen, jf. §§ 91-95 i lov om social bistand, indtil ophør af stillingen bevarer mindst det indtægtsniveau, der følger af punkt 74 i cirkulære af 17. december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommunerne; tilsvarende bevarer arbejdsgiveren indtil ophør af stillingen mindst det procentvise løntilskud, der hidtil er givet i stillingen.

 

4.1  Hertil bemærker Ankenævnet:

Personer, der modtager førtidspension, er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lovbkg. nr. 280 af 1. marts 2024, § 6, nr. 11. De kan efter lovens kapitel 12 få tilbud om ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere, jf. § 66, stk. 1. I givet fald er de ”omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere”, jf. § 70.

 

Det følger af § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at førtidspensionister i skånejob i deres ansættelsesforhold er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere. Klager indbetaler da også ATP-bidrag i henhold til ATP-loven, lovbkg. nr. 1142 af 1. november 2024, og har ikke gjort indsigelse herimod.

 

Det beror herefter på, hvad der er bestemt i de enkelte love, om der vedrørende arbejdsgiverbidragspligten er gjort undtagelse for så vidt angår førtidspensionister ansat i skånejob.

 

5. Gør det en forskel, at ordningen med skånejob for en ansat er etableret i henhold til den tidligere gældende ordning?

Skånejobordningen blev ændret i 1998, hvor bistandsloven blev afløst af bl.a. lov om aktiv socialpolitik, lov nr. 455 af 10. juni 1997. Kommunen skulle fortsat give tilbud om skånejob med løntilskud til personer, der får førtidspension efter lov om social pension, når de pågældende ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet, jf. § 75, men arbejdsgiverne skulle fremover selv afholde halvdelen af lønudgiften, idet tilskuddet skulle udgøre 50 pct. af den løn, som arbejdsgiveren betaler, dog højst 1/6 af den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle andre arbejdsgiverbidrag, jf. § 76. Det blev dog samtidig bestemt i den fortsat gældende § 114:

 

”Personer, der ved lovens ikrafttræden er ansat i beskyttede enkeltpladser efter ⅓-ordningen, jf. §§ 91-95 i lov om social bistand, bevarer indtil ophør af stillingen mindst det indtægtsniveau, der følger af punkt 74 i cirkulæret af 17. december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommunerne. Tilsvarende bevarer arbejdsgiveren indtil ophør af stillingen mindst det procentvise løntilskud, der hidtil er givet i stillingen.”

 

Ifølge klager er foreningens ansatte førtidspensionister ansat i skånejob omfattet af den gamle ordning, jf. denne bestemmelse i § 114, og de er derfor ifølge klager ikke omfattet af bestemmelser om betaling til Samlet Betaling. Klager har herved henvist til, at der ikke er bestemmelser om betaling til Samlet Betaling i cirkulære nr. 154 af 17. december 1986, pkt. 74, hvorefter lønnen udgør et beløb, der mindst svarer til tilskuddets størrelse, og tilskuddet ydes i henhold til bistandsloven ”med et beløb svarende til 1/3 af den mindste overenskomstmæssige løn, der uden hensyn til alder kan ydes, med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til dagpengefond, ATP mv.”

 

5.1  Hertil bemærker Ankenævnet:

Efter ordlyden af § 114 i lov om aktiv socialpolitik sikrer bestemmelsen, at den førtidspensionerede bevarer sit hidtidige lønniveau i sin hidtidige stilling, og at arbejdsgiveren bevarer sit hidtidige tilskud indtil ophør af stillingen. Det hedder i bemærkningerne til bestemmelsen i det bagvedliggende lovforslag, L 230/1996-97, at der ”med andre ord ikke sker nogen forringelse af de økonomiske betingelser for allerede ansatte eller deres arbejdsgiver i relation til beskyttede enkeltpladser”.

 

Efter ordlyden og forarbejderne angår bestemmelsen alene, hvad en førtidspensionist kan tjene i et skånejob, og hvad arbejdsgiveren kan få i løntilskud. Der er ikke holdepunkter for heri at indlægge en forståelse, hvorefter der i øvrigt sker eller kan ske fravigelse af lovgivningens bestemmelser, herunder af § 70 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, der som ovenfor nævnt er en videreførelse af tidligere gældende regler uden indholdsmæssige ændringer.

 

Overgangsbestemmelsen ændrer således ikke på, at udgangspunktet er, at førtidspensionister i skånejob i deres ansættelsesforhold er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere, og at det beror på, hvad der er bestemt i de enkelte love, om der vedrørende arbejdsgiverbidragspligten er gjort undtagelse, for så vidt angår førtidspensionister ansat i skånejob.

 

6. Barselsbidrag

Pligten til at betale barselsbidrag til Samlet Betaling er hjemlet i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, lovbekendtgørelse nr. 1002 af 28. august 2024. Det hedder i denne bl.a.:

 

  ” § 1. Loven finder anvendelse for det private arbejdsmarked …

   Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for den del af det private arbejdsmarked, der har indgået overenskomst om en decentral ordning om barselsudligning, som er godkendt i henhold til § 5.

...

   § 4. Alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudligningsordningen pr. ansat lønmodtager. Dog indbetaler arbejdsgiveren ikke bidrag for lønmodtagere, som er tilsluttet en godkendt decentral barselsudligningsordning, jf. § 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere fritages for at betale bidrag for særlige lønmodtagergrupper.”

 

Pligten til at betale bidrag er nærmere reguleret i bkg. nr. 1019 af 14. juli 2025 om barselsudligning på det private arbejdsmarked, hvori det bl.a. hedder:

 

   ”§ 1. Arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal betale bidrag til den lovbaserede barselsudligningsordning, Barsel.dk.

   Stk. 2. Undtaget fra bidragspligt er:

1) Private arbejdsgivere, hvor alle ansatte er omfattet af en godkendt decentral barselsudligningsordning, jf. lovens § 5, eller hvor alle ansatte er omfattet af en offentlig barselsudligningsordning.

2) Offentlige arbejdsgivere.

3) Private arbejdsgivere i Grønland og på Færøerne.

 

   § 2. Arbejdsgivere fritages for at betale bidrag til Barsel.dk for følgende lønmodtagere:

1) Elever under 25 år, som er registreret i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og som arbejdsgiveren er fritaget for at betale bidrag til, jf. lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 20, stk. 4.

2) Lønmodtagere, som har en ugentlig arbejdstid på under 9 timer.

3) Lønmodtagere, for hvem der ikke er bidragspligt til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.”

 

Klager har som nævnt anført, at skånejob er en social anordning, som ikke har noget med ansættelse på det ordinære arbejdsmarked at gøre. Klager har desuden dokumenteret, at mere end 50 % af foreningens virksomhed finansieres af offentlige tilskud, og anført, at foreningen derfor er at anse som offentlig arbejdsgiver, jf. § 4 i bekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv. Det er klagers opfattelse, at foreningen som offentlig arbejdsgiver ikke skal betale bidrag til Barsel.dk, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelsen om barselsudligning på det private arbejdsmarked. Det er netop en ordning for det ordinære private arbejdsmarked. Klager har herved anført, at foreningens status som offentlig eller privat arbejdsgiver skal vurderes i relation til den enkelte af foreningens ansatte i skånejob og ikke beror på organisationens status.

 

6.1  Hertil bemærker Ankenævnet:

Klager er en forening, som er etableret på privatretligt grundlag, og som er underlagt dansk foreningsrets almindelige regler. Ud fra dansk rets almindelige principper for afgrænsning af offentlig forvaltning over for privat virksomhed kan klager ikke henføres til den offentlige forvaltning og anses som offentlig arbejdsgiver. Bestemmelsen om, at bl.a. foreninger skal anses som offentlige arbejdsgivere i relation til reglen om fortrinsadgang til ledige stillinger i det offentlige i § 4, nr. 3, i bekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv, indebærer en fravigelse i forhold til, hvad dansk rets almindelige principper fører til. Det er imidlertid en fravigelse, som må anses for begrænset til alene at gælde det, som den efter ordlyden omhandler, nemlig fortrinsadgang til ledige stillinger. Klager er derfor at anse som privat arbejdsgiver – det, som klager i øvrigt har anført herom, kan ikke føre til et andet resultat.

 

Pligten til at betale bidrag til Barsel.dk påhviler alle arbejdsgivere på det private arbejdsmarked, som ikke er tilsluttet en godkendt, overenskomstaftalt ordning, jf. lovbkg. nr. 1002 af 28. august 2024 om barselsudligning på det private arbejdsmarked, § 1 og § 4, stk. 1.

 

Der betales bidrag pr. ansat lønmodtager, jf. § 4, stk. 1. Bidragspligten er nærmere reguleret i bkg. nr. 1019 af 14. juli 2025 om barselsudligning på det private arbejdsmarked. Ifølge § 2 i bekendtgørelsen skal der ikke betales bidrag for visse elever (nr. 1), for lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid under 9 timer (nr. 2) og for lønmodtagere, for hvem der ikke er bidragspligt til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter ATP-loven.

 

Der er således ikke i lovgivningen om barselsbidrag gjort undtagelse, som kan føre til fritagelse for betaling for så vidt angår klagers ansatte førtidspensionister i skånejob.

 

7. AUB-, AFU- og LFM-bidrag

Pligten til at betale bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) fremgår af lov om Arbejdsgiverens uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1046 af 18. august 2025. Det hedder i denne bl.a.:

 

   ”§ 2. Loven omfatter alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

   Stk. 2. …

…

   § 18. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på 3.111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2025-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. …

   Stk. 2. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på 479 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2025-pris- og -lønniveau.

   Stk. 3-4. …”

 

Pligten til at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerende (AFU) fremgår af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2024. Det hedder i denne bl.a.:

 

  ”§ 3. Arbejdsgivere indbetaler et ordinært bidrag til fonden til dækning af fondens udgifter.

   Stk. 2. Opkrævning af ordinært bidrag fra arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte til Arbejdsmarkedets Tillægspension, sker ved fælles opkrævning sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for betaling kan indgå i den fælles opkrævning.

   …

   Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere fritages for at betale bidrag for særlige lønmodtagergrupper.

   Stk. 6. …”

 

Videre fremgår det af § 1 i bekendtgørelse nr. 301 af 21. marts 2024 om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerende følgende om lønmodtagere, som der ikke betales bidrag for:

 

    ”§ 1.  Efter § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede indbetaler arbejdsgivere et ordinært bidrag til fonden til dækning af fondens udgifter.

   Stk. 2. Der betales dog ikke ordinært bidrag for lønmodtagere, for hvilke der ikke skal betales bidrag i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og for hvilke der ikke er anmeldelsespligt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere.”

 

Pligten til at betale bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (LFM) fremgår af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 23. juni 2024. Det hedder i denne bl.a.:

 

   ”§ 19. Driften af fonden varetages med teknisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension yder bistand på omkostningsdækket basis. Der indgås en administrationsaftale mellem fonden og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

   Stk. 2. Udgifter til dækning af teknisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension finansieres af bidrag fra de arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Opkrævning af bidrag fra arbejdsgiverne sker ved fælles opkrævning sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for betaling kan indgå i den fælles opkrævning. Øvrige udgifter dækkes af fonden.

   Stk. 3-7. …”

 

Det ses, at pligten til at betale bidrag til AUB, AFU og LFM er afgrænset i overensstemmelse med pligten til efter ATP-loven at betale ATP-bidrag. Som allerede fastslået er klager for så vidt angår de 5 ansatte omfattet af denne pligt og beregner og betaler da også ATP-bidrag af løntilskudsdelen. Klager skal tilsvarende betale bidrag til AUB, AFU og LFM.

 

8.      AES-bidrag

Pligten til at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) fremgår af lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer, der ansættes til at udføre arbejde her i landet, skal, jf. § 55, jf. § 48, jf. § 2, betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der er ikke gjort undtagelse, hverken for en virksomhed som klager eller for dennes 5 ansatte førtidspensionister med skånejob. Klager skal således også bidrage til denne ordning.

 

9.      Samlet konklusion

Ankenævnet tiltræder herefter den påklagede afgørelse, men finder det beklageligt, at Samlet Betaling såvel i afgørelsen af 16. april 2025 som i genvurderingen af 23. maj 2025 har undladt at forholde sig til klagers argumentation støttet på lovgivningen på det sociale område.