Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Afgørelse / J. nr. 2020-31 / 23-09-2021

Engangsydelse til samlever ved ATP-medlems død – krav til dokumentation for fælles bopæl i Grønland

Ankenævnet ændrer ATP’s afgørelse af 10. marts 2020 som fastholdt ved genvurdering af 27. april 2020, genbehandling den 13. august 2020 og genvurdering af 9. april 2021, således at [klager] har krav på engangsbeløb efter sin afdøde samlever […].

Ankenævnets medlemmer Børge Dahl, Ejner K. Holst, Lene Pagter Kristensen, Steen Müntzberg og Henrik Rothe har deltaget i sagens behandling.

Sagens baggrund

ATP traf den 10. marts 2020 afgørelse om, at klager ikke havde krav på et engangsbeløb efter sin samlever […], der døde den […].

Klager indbragte denne afgørelse for Ankenævnet den 13. marts 2020. Klager anførte bl.a. følgende:
”[…] og jeg har siden primo 2005 levet og boet sammen i henholdsvis Danmark og
Grønland. Vi boede de første år af vores forhold sammen i Danmark indtil vi medio 2007
flyttede sammen til Grønland.

Medio 2016 fraflytter vi Grønland, da vi ønsker at udleve vores mangeårige drøm om at […].

[…]

Jeg skal derfor bede Jer gennemgå afgørelsen igen med baggrund i nærværende klageskrivelse samt vedlagte bilag.

Jeg vedlægger dokumentation for at […] mens bosiddende i Grønland, hvorfor min adresse i denne periode forblev i Danmark hos mine forældre.

[…]”

Den 27. april 2020 fastholdt ATP efter genvurdering afslaget med den begrundelse, at klager og afdøde ikke havde haft samme folkeregisteradresse de seneste 2 år før dødsfaldet.

Ankenævnet hjemviste ved afgørelse af 22. juli 2020 sagen til fornyet behandling hos ATP med følgende begrundelse:
“Retsgrundlaget
ATP-loven (lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 om Arbejdsmarkedets Tillægspension med senere ændringer) indeholder i § 14 b en bestemmelse om et engangsbeløb til ægtefæller og samlevere. Ifølge stk. 1 udbetales der til efterlevende ægtefæller eller samlevere efter medlemmer af tillægspensionsordningen ved medlemmets død et engangsbeløb.
Som samlevende anses "personer, der har fælles bopæl og kan indgå ægteskab med hinanden", jf. stk. 2, 1. pkt. Retten til engangsbeløbet er betinget af, at samlivet har bestået i mindst 2 år forud for dødsfaldet, jf. 4. pkt. I tilfælde af institutionsophold skal kravet om fælles bopæl i 4. pkt. have været opfyldt forud for opholdet, jf. 5. pkt.
Disse bestemmelser kom ind i ATP-loven i 2001 ved lov nr. 332 af 16. maj 2001. Det blev da i § 14 b, stk. 2, 2. pkt., for samlevende bestemt, at de for at opnå̊ ret til ydelse efter stk. 1 ved en skriftlig notering hos Arbejdsmarkedets tillægspension skal have indsat hinanden som modtager af denne ydelse, og at samlivet efter 1. pkt. skal bestå̊ på tidspunktet for noteringen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Ved en lovændring i 2013, lov nr. 472 af 13. maj 2013, er indsat § 14 b, stk. 3, hvorefter en efterlevende samlever, som opfylder betingelserne i stk. 2 bortset fra betingelsen om notering i stk. 2, 2. pkt., kan anmode om at få udbetalt engangsbeløbet i stk. 1, hvis betingelserne for at kunne blive noteret som samlevende efter stk. 2 var opfyldt på tidspunktet for dødsfaldet.
Om notering efter § 14 b, stk. 2, 2. pkt., hos ATP hedder det i bemærkningerne til bestemmelsen i forarbejderne til 2001-ændringsloven (lovforslag nr. 173 FT 2000-01) bl.a.:
”Notering hos ATP sker på baggrund af en tro- og loveerklæring fra de samlevende. ATP undersøger, at betingelserne for notering og udbetaling af ydelser er til stede på grundlag af tro- og loveerklæringen og oplysninger fra folkeregisteret, herunder særligt oplysninger om adresse og civilstand, medmindre ATP på grund af særlige omstændigheder finder det påkrævet at tilvejebringe yderligere oplysninger om samlivets beståen.”
Om institutionsophold i § 14 b, stk. 2, 5. pkt., hedder det i bemærkningerne til bestemmelsen i forarbejderne til 2001-ændringsloven bl.a.:
”I tilfælde af institutionsophold skal kravet om mindst 2 års fælles bopæl være opfyldt forud for opholdet. ...
Ved institutionsophold tænkes på situationer, hvor de samlevende af udefra kommende grunde ikke kan have fælles bopæl (folkeregisteradresse), fx ved optagelse på plejehjem e.l.”
Om anmodning efter stk. 3 hedder det i bemærkningerne til bestemmelsen i forarbejderne til 2013- ændringsloven (lovforslag nr. 196 FT 2012-13) bl.a.:
”Den efterlevende samlever skal udfylde en anmodning om udbetaling af dødfaldydelsen. Anmodningen skal være ledsaget af en tro- og love-erklæring om, at parterne har levet i et ægteskabslignende forhold de seneste to år før dødsfaldet, og at de i denne periode har kunnet indgå̊ ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden.
I de tilfælde, hvor de samlevende har fælles bopæl i Danmark på tidspunktet for dødsfaldet og har eller haft fælles barn, kan ATP via oplysningerne i CPR-registeret kontrollere, om betingelserne for at få udbetalt en dødsfaldydelse er opfyldt. I disse sager kan kravet om en anmodning og tro- og loveerklæring fraviges. ATP vil i disse sager kunne udbetale automatisk, når ATP modtager meddelelsen om medlemmets død fra CPR-registeret.”
Ifølge § 14 g, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om beregning og udbetaling af engangsbeløb efter §§ 14 b og 14 e.
I den i henhold hertil udstedte bekendtgørelse, senest bekendtgørelse nr. 1401 af 13. december 2019 om beregning og udbetaling af Arbejdsmarkedets Tillægspension og engangsbeløb i forbindelse med et ATP-medlems død, er engangsbeløbet fastsat til 75.000 kr. pr. 1. januar 2020, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, 2. pkt. Det hedder i bekendtgørelsens § 8 bl.a.:
"Stk. 4. Hvis de samlevende har haft fælles bopæl i Danmark, er ATP berettiget til udelukkende at lægge adresseoplysninger i Det Centrale Personregister, CPR-registeret, til grund. Ved fælles bopæl i udlandet, skal der fremsendes dokumentation for den fælles bopæl. Stk. 5. Hvis en eller begge samlevere har ophold på institution, er det ikke et krav, at de pågældende har haft fælles bopæl i de seneste 2 år forud for dødsfaldet, men de skal have haft fælles bopæl i de seneste 2 år forud for opholdet."
ATP-ankenævnet har om bestemmelsen i bekendtgørelsens § 8, stk. 4, 1. pkt., udtalt, at den er forudsat i forarbejderne til § 14 b, stk. 2, i 2001-ændringsloven, og at det følger af disse forarbejder, at ”samliv ifølge Folkeregisteret (CPR-registeret)” er en nødvendig, men ikke altid tilstrækkelig betingelse, jf. afgørelse af 30. juni 2015 i sag 2013-237.
Det er således udgangspunktet, at der i forbindelse med fælles bopæl i Danmark skal have foreligget samliv ifølge CPR-registeret i 2 år forud for dødsfaldet, at der ikke er krav på engangsbeløbet, hvis det ikke er tilfældet, og at der kan foreligge omstændigheder, hvorefter kravet om samliv ikke kan anses for opfyldt, selv om der har foreligget samliv ifølge CPR-registeret. Det bemærkes herved, at CPR-loven (lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017 om Det Centrale Personregister) bl.a. har til formål, at sikre, at enhver folkeregistreres på den adresse, hvor vedkommende bor eller opholder sig, jf. § 1, nr. 3. Ifølge CPR-loven § 6, stk. 1, 2. pkt., forstås ved bopæl ”det sted (bolig), hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejendele”.
Udgangspunktet fraviges imidlertid i forbindelse med institutionsophold, hvorefter betingelsen om samliv kan anses for opfyldt, selv om der ikke har foreligget samliv efter CPR-registeret i en periode på 2 år forud for dødsfaldet.
ATP-loven gælder ikke for Grønland, jf. § 38, stk. 1.
Den konkrete sag
ATP har truffet afgørelse om samliv alene på grundlag af adresseoplysningerne i CPR-registeret, jf. reglen i bekendtgørelsens § 8, stk. 4, 1. pkt. Der er ikke i afgørelsen en udtrykkelig stillingtagen til eller begrundelse for, at bopæl i Grønland i denne henseende skal anses som bopæl i Danmark.
ATP har truffet afgørelse om, at betingelsen om samliv efter CPR-registeret i en periode på 2 år forud for klagerens samlevers dødsfald skulle have været og ikke er opfyldt. Det må lægges til grund, at det manglende samliv efter CPR-registeret i en periode inden for perioden på 2 år før samleverens dødsfald alene skyldes, at […]. Der er ikke i afgørelsen en stillingtagen til, om dette som anført af klager kan antages at skyldes omstændigheder, som er omfattet af lovens særlige regler om institutionsophold i § 14 b, stk. 2, 5. pkt. Ifølge forarbejderne til denne bestemmelse beror dette som anført på, om de samlevende ”af udefra kommende grunde ikke kan have fælles bopæl (folkeregisteradresse), f ex ved optagelse på plejehjem e.l.”
På denne baggrund og med disse bemærkninger ophæver Ankenævnet ATP’s afgørelse af 10. marts 2020 og hjemviser sagen til fornyet behandling og afgørelse på grundlag af en stillingtagen til, 1) om Grønland skal anses som udland i relation til bestemmelsen i § 8, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1401 om beregning og udbetaling af Arbejdsmarkedets Tillægspension og engangsbeløb i forbindelse med et ATP-medlems død, og 2) anvendeligheden af bestemmelsen om institutionsophold i ATP-lovens § 14 b, stk. 2, 5. pkt.”

Om § 8, stk. 4, i 2019-bekendtgørelsen har Ankenævnet i sag 2019-39 af 12. januar 2020 udtalt:

”Efter § 8, stk. 4, er ATP således ved afgørelse af, om der foreligger samliv med fælles bopæl i Danmark, berettiget til “udelukkende” at lægge adresseoplysninger i CPR-registeret til grund.

Denne regel om, at dokumentation for fælles bopæl skal føres gennem oplysningerne i CPR registeret, er forudsat i bemærkningerne til forslaget til ATP-lovens § 14 b, stk. 2, i lovforslag nr. 173, Folketingssamlingen 2001-02, hvor det hedder, at ATP skal undersøge, “at betingelserne for udbetaling af ydelser er til stede på grundlag af... oplysninger fra folkeregistret, herunder særligt oplysninger om adresse og civilstand, medmindre ATP på grund af særlige omstændigheder finder det påkrævet at tilvejebringe yderligere oplysninger om samlivets beståen”. Efter lovforarbejderne er samliv ifølge Folkeregisteret (CPR-registeret) således en nødvendig, men ikke altid tilstrækkelig betingelse for dokumentation af samliv. Det har i overensstemmelse hermed i bestemmelsens levetid været fast praksis, at ATP alene vurderer tiden for og længden af samliv på fælles bopæl i Danmark på baggrund af oplysningerne i Folkeregisteret (CPR-registeret).

Det er således i lovgivningen tillagt afgørende betydning, at administrationen af bestemmelsen om samleverydelse har kunnet begrænses mest muligt ved anvendelse af et enkelt kriterium – fælles folkeregisteradresse i de seneste to år inden dødsfaldet – hvis opfyldelse er let konstaterbart, og hvis anvendelse i almindelighed fører til udbetaling, hvor der reelt har været tale om et samlivsforhold, og kun til udbetaling, hvor dette har været tilfældet. Der er altså i lovgivningen sket fravalg af, at udbetaling kan ske baseret på en konkret bedømmelse af, om der reelt har foreligget et samlivsforhold. Som ATP er opbygget, fragår udgifterne til administration i de midler, der kan anvendes til udbetaling af pensionsydelser. I ATP’s information om ydelsen er der klart redegjort for, at betingelsen for udbetaling er fælles folkeregisteradresse i de seneste to år før dødsfaldet. Det forhold, at der efter en afgørelse om, at lovgivningens kriterium ikke er opfyldt, indgives klage med oplysninger til understøttelse af, at der har foreligget et reelt samlivsforhold uanset forskellige folkeregisteradresser i kortere eller længere tid inden for de seneste to år før dødsfaldet, kan ikke føre til en efterprøvelse heraf, da sådanne oplysninger er uden betydning, når kravet om fælles folkeregister adresse i hele perioden ikke er opfyldt.”

ATP´s afgørelse af 13. august 2020

ATP fastholdt ved afgørelse af 13. august 2020 afslag på udbetaling af engangsbeløb efter […]. Det hedder i afgørelsen bl.a.:

“ATP har modtaget afgørelse af 22. juli 2020 fra Ankenævnet for ATP m.m., hvor sagen hjemvises til ATP til fornyet behandling og afgørelse på grundlag af en stillingtagen til 1) om Grønland skal anses som udland i relation til bestemmelsen i § 8, stk. 4, i bekendtgørelsen og 2) anvendeligheden af bestemmelsen om institutionsophold i ATPlovens § 14 b, stk. 2, 5.pkt.

Vi har den 10. august 2020 på ny undersøgt dine registreringer i CPR-registret med henblik på at undersøge om, der er sket ændringer i oplysningerne i din sag siden afgørelsen af den 10. marts 2020. Så vidt vi kan se ud fra CPR-registret og da vi ikke har modtaget yderligere oplysninger fra dig, går vi ud fra, at der ikke er nye oplysninger i sagen.

Pa baggrund af hjemvisning af sagen, har ATP på ny vurderet din sag med særlig stillingtagen til de 2 punkter, som Ankenævnet for ATP m.m. har oplistet.

1. punkt - om Grønland er udland
Bestemmelsen om, at den fælles bopæl i udlandet skal dokumenteres, tager sigte på de situationer, hvor det ikke kan lade sig gøre at anvende CPR-registret. Generelt vil der i udlandet ikke være pligt til at registrere adresser i CPR-registeret, hvorfor den fælles bopæl nødvendigvis må dokumenteres på anden vis.

Grønland er en del af Rigsfællesskabet med Danmark. Som følge af Grønlands selvstyre, har Grønland selvstændigt ansvar for lovgivning og forvaltning af en række sagsområder. Der er dog områder, hvor dansk lovgivning er gældende for Grønland.

CPR-loven er sat i kraft på Grønland jf. anordning om ikrafttrædelse for Grønland af lov om det Centrale Personregister nr. 1198 af 29. november 2006. Det følger af CPR-lovens § 1, stk. 1, nr. 3, at formålet med loven er at sikre at: "enhver folkeregistreres på den adresse, hvor vedkommende faktisk bor og opholder sig" Videre fremgår det af lovens § 6, stk. 1, at "Kommunalbestyrelsen skal i CPR registrere enhver på dennes bopæl i kommunen, hvis vedkommende efter kapitel 4-6 skal være registreret her i landet. Ved bopæl forstås det sted (bolig), hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejendele."

Da der således gælder de samme forpligtigelser til at registrere sin bopæl i CPR-registret, hvis bopælen er på Grønland, som hvis den var i Danmark, anser ATP ikke Grønland for at være "udlandet" i relation til bestemmelsen i bekendtgørelsens § 8, stk. 4.

Det gælder i øvrigt generelt for udbetaling af såvel alderspension og dødsfaldssummer fra ATP, at udbetalingen til personer bosat i Grønland, netop som følge af CPR-lovens anvendelse, sker automatisk på samme made som, hvis den pågældende var bosat i Danmark.

I forlængelse heraf, vil vi nævne, at udbetaling af ydelser fra ATP altid vil følge reglerne i ATP-loven og ikke reglerne i det pågældende land, hvor modtageren af ydelsen befinder sig.

2. punkt - om flytning til privatadresse kan sidestilles med institutionsophold
Der ønskes ligeledes en stillingtagen til, hvorvidt undtagelsesreglen i ATP-lovens § 14 b, stk. 2, 5. pkt., hvor der som følge af institutionsophold kan ses bort fra bestemmelsen om fælles bopæl i de 2 seneste fulde år forud for dødsfaldet, kan anvendes i din sag.

I de tilfælde hvor bestemmelsen anvendes, er der tale om en fraflytning fra den fælles bopæl, hvor den ene af parterne, af udefra kommende årsager, må tage ophold på en institution. Der vil altid være tale om ophold af en vis varighed og ikke mere midlertidigt fravær fra bopælsadressen, som ikke begrunder en pligt til adresseændring jf. CPR-lovens § 6, stk. 1 (ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende).

Du oplyser selv i din klage til Ankenævnet for ATP m.m., at du i perioden […] levede og boede sammen med […] i Grønland, men rejste frem og tilbage til Danmark i forbindelse med […]. Det er ATP's opfattelse, at […] ikke har medfort en forpligtigelse til at ændre din adresse i CPR-registret, men derimod har karakter af midlertidigt fravær fra den adresse, hvor du primært opholdt dig.

Videre er det ATP's forståelse, at din registrering af adresse i CPR-registret på dine forældres privatadresse udelukkende er sket for at […]. Den registrerede private adresse er således ikke […] og ikke en institution, hvor du faktisk har opholdt dig.

Hovedsigtet med anvendelsen af undtagelsesreglen er efter ATP's praksis institutionsophold såsom plejehjem og hospice. På baggrund af ovenstående er det ATP's vurdering, at undtagelsesreglen om institutionsophold ikke kan anvendes i din sag.

Konklusion
Samlet må ATP derfor fastholde, at vi ikke har mulighed for at udbetale et engangsbeløb til dig som samlever, fordi I ikke har haft samme adresse i CPR-registret i de seneste 2 sammenhængende år forud for dødsfaldet jf. ATP-lovens § 14 b, stk. 2.

Hvis du med udgangspunkt i reglerne i CPR-loven om registrering af bopæl, der hvor man faktisk opholder sig, mener at din bopæl har været registreret forkert i CPR-registeret, vil din kommune muligvis kunne træffe afgørelse om ændring af registreringen med tilbagevirkende kraft.

Hvis din kommune træffer afgørelse om at ændre registreringen af din bopæl, er du velkommen til at kontakte os igen med henblik pa en ny vurdering af udbetaling af en sum efter […].”

Klagen

Klager har den 7. september 2020 klaget over ATPs afgørelse af 13. august 2020 vedrørende afslag på udbetaling af engangsbeløb efter hendes afdøde samlever, […]. Klager fastholder, at hun har haft samliv med afdøde i 16 år, og at dette er fyldestgørende dokumenteret i sagen. I klagen hedder det bl.a.:
”[…] og jeg har levet sammen og delt alt i livet i 16 år, og når dette i et kortfattet afslag fra ATP miskrediteres grundet et opslag i cpr-registeret, så føles det intet mindre end brutalt og ubærligt. Jeg har i mine tidligere skrivelser og tilhørende bilag fuldt dokumenteret det liv […] og jeg delte, og de omstændigheder som gjorde, at vi i en periode ikke i cpr-registeret kunne dele adresse, som vi har gjort i alle de forudgående og efterfølgende år.

[…]

Jeg beder alene om, at ATP holder hensigten med forsikringen / udbetalingen for øje, og alene ser et opslag i cpr- registeret som et bekvemt værktøj, men alene det værktøj som det er ment som, nemlig et opslagsværktøj som uden tvivl i de fleste sager vil fortælle hvorvidt mennesker deler fælles adresse og er samlevende eller ej.

Men når anden fuldgod dokumentation og information præsenteres og kan træde i stedet, så må der være en forpligtigelse til at lade dette vægte tilsvarende et opslag i et cpr.-register, således at os der har et samliv, men som grundet livets forskellige omstændigheder ikke alene kan lade det dokumentere ved et opslag i cpr.-registeret, også kan imødekommes den udbetaling og forståelse som vi er berettiget til.”

ATP’s udtalelse i anledning af klagen

ATP har i udtalelse af 9. april 2021 fastholdt sin afgørelse af 13. august 2020 og har som begrundelsen herfor anført følgende:
”Vedrørende punkt 1:

Det er ATPs synspunkt at reglen i § 8, stk. 4 skal ses i sammenhæng med, at der ikke er pligt til at opdatere sin adresse i CPR, hvis man er bosat i udlandet. I disse tilfælde er det dermed ikke muligt alene at lægge vægt på registreringen af bopæl i CPR og anden dokumentation for den fælles bopæl må derfor i sagens natur tilvejebringes.

I Grønland er CPR-loven sat i kraft ved anordning nr. 1198 af 29. november 2006 om ikrafttræden for Grønland af lov om det centrale personregister Det betyder, at der i Grønland gælder den samme forpligtigelse til at lade sin bopælsadresse registrere, som hvis man er bosiddende i Danmark. Af den årsag anser ATP ikke Grønland for at være udland i forhold til anvendelsen af bekendtgørelsens § 8, stk. 4.

I forlængelse heraf kan det påpeges, at det netop er CPR-lovens virkning for Grønland, som medfører at andre udbetalinger, fx ved alderspensionering, sker automatisk for ATP-medlemmer, der er bosat i Grønland på samme måde som for ATP-medlemmer, der er bosiddende i Danmark.

På denne baggrund er det ATPs holdning, at Grønland i relation til bekendtgørelsens § 8, stk. 4 skal sidestilles med Danmark og at bestemmelsen derfor finder anvendelse i denne sag.

Vedrørende punkt 2:

I spørgsmålet om hvorvidt undtagelsesreglen om institutionsophold jf. ATP-lovens § 14b, stk. 2, 5.pkt. finder anvendelse i denne sag, er det ATPs opfattelse, at reglen tager sigte på de tilfælde, hvor den ene part af et samlevende par, der i øvrigt tidligere har haft fælles adresse i mindst 2 år forud for institutionsopholder, af udefra kommende årsager, må tage ophold på en institution af en sådan varighed, at vedkommendes adresse jf. CPR-loven skal ændres i CPR til institutionens adresse.

I forarbejderne til ændring af ATP-loven i 2001 (LFF 2001-02-22 nr. 23 – forslag til ændring af lov om Arbejdsmarkedet Tillægspension) fremgår om undtagelsesreglen: ”Ved institutionsophold tænkes på situationer, hvor de samlevende af udefra kommende grunde ikke kan have fælles bopæl (folkeregisteradresse) fx ved optagelse på plejehjem e.l.”

I CPR-loven § 1, nr. 3 fremgår det at, formålet med loven er at sikre: ”at enhver folkeregistreres på den adresse, hvor vedkommende faktisk bor eller opholder sig…”

Og af § 6, stk.1 at ”Kommunalbestyrelsen skal i CPR registrere enhver på dennes bopæl i kommunen, hvis vedkommende efter kapitel 4-6 skal være registreret her i landet. Ved bopæl forstås det sted (bolig), hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende og hvor denne har sine ejendele.”

Ud fra klagers beskrivelse, er det ATPs forståelse, at hun og afdøde primært opholdt sig i Grønland og at klager i forbindelse med […] havde kortere midlertidige ophold i Danmark. I sammenhæng med ovennævnte bestemmelser i CPR-loven begrunder det ikke, at klager var registreret i CPR med en adresse i Danmark.

ATP medgiver, at der er argumenter for at anse […] som en udefra kommende grund. Det er dog ATPs synspunkt, at en udvidelse af undtagelsesreglen om institutionsophold jf. ATP-lovens § 14b, stk. 2, 5. pkt. til tilfælde som dette, hvor der ikke har været tale om et reelt varigt ophold på en institution strider imod formålet med CPR-loven og dermed falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde.

Opsamling:
Alt i alt, er det på baggrund af ovenstående ATPs fortsatte vurdering, at ATP jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 4 er berettiget til at basere afgørelsen af, om betingelsen om fælles bopæl 2 år forud for dødsfaldet er opfyldt, ud fra adresseoplysningerne i CPR-registret alene.

Dette gælder også selv om, klager og afdøde i øvrigt, har haft en fælles forståelse af, at de uden afbrydelser har levet i et ægteskabslignende forhold.

ATP skal bemærke, at vi gennem årene har behandlet flere sager, hvor ATP på grundlag af disse regler har udeladt at vurdere en stor variation af forskellige argumenter for, at et par vitterligt var samlevende – både i situationer, hvor de boede sammen eller ikke boede sammen ved den enes dødsfald.

Det fremgår af klagers skrivelse til Ankenævnet for ATP m.m., at hun oplever dette som en mistro til hende og det forhold, som hun har haft til afdøde. Det er ikke hensigten og ATP er kede af, at klager har oplevet det sådan.

Imidlertid er det vigtigt for ATP at sikre en gennemsigtig og ensartet administration af ordningen. Det vil i praksis ofte være ensbetydende med anvendelse af så objektive regler som muligt. Hvis ATP i tilsvarende sager, skulle vurdere sager på baggrund af indsendt dokumentation for, at et samlevende par, på trods af den formelle registrering af forskellige adresser i CPR, reelt havde haft en fælles bopæl, vil ATP i mange sager blive tvunget ud i en subjektiv vurdering af, hvad der nærmere udgør et samlivsforhold. Dette lader sig svært definere og afgrænse ligesom, at ATP ofte ikke vil have mulighed for at vurdere rigtigheden af sådanne oplysninger

Det er ATP’s synspunkt, at anvendelse af reglen i bekendtgørelsens § 8, stk. 4, hvor der alene lægges vægt på den formelle registrering af adressen i CPR frem for dokumentation af et reelt fælles opholdssted, derimod medvirker til at sikre ensartethed og gennemsigtighed i sagsbehandlingen.

ATP påpeger, at spørgsmålet om anvendelsen af bekendtgørelsens § 8, stk. 4 i tidligere sager er behandlet af Ankenævnet for ATP m.m., som hidtil har givet ATP medhold i denne praksis.

ATP har i afgørelsen af den 13. august 2020 orienteret klager om, at hvis hun med udgangspunkt i CPR-lovens regler mener, at hendes adresse har været registreret forkert, har hun mulighed for at anmode kommunen om at ændre registreringen med tilbagevirkende kraft.

Hvis kommunen træffer afgørelse om at ændre registreringen af klagers adresse, er klager velkommen til at kontakte ATP med henblik på en ny vurdering af udbetaling af et engangsbeløb efter afdøde.

I denne forbindelse gør ATP dog opmærksom på, at kravet forældes efter 5 år jf. ATP-Lovens § 36, stk. 2.

På denne baggrund er det fortsat ATPs holdning, at klager ikke opfylder betingelsen om fælles bopæl i de seneste 2 sammenhængende år inden dødsfaldet jf. ATP-lovens § 14b og at afslaget på udbetaling af engangsbeløbet derfor bør fastholdes.”

 

Klagers bemærkninger til ATP’s udtalelse

Klager har den 18. april 2021 fremført følgende bemærkninger til ATP’s udtalelse af 9. april 2021:
”ATP begrunder deres afslag på udbetalingen med henvisning til vores manglende fælles folkeregisteradresse 2 år forud for […] bortgang, og at de på trods af deres vidende om hvad dette skyldes […], anser det som værende omstændigheder, der så skal vurderes ud fra en, af dem, subjektiv vurdering.

Som anført i mine tidligere klageskrivelser, så har […] og jeg været samlevende hver eneste dag i de 16 år, vi nåede at have sammen.

Det fremgår af CPR-registret, hvordan vores folkeregisteradresse uden undtagelser har været enslydende, på nær i den periode, som […].

Så for ATP at mene, at de i denne sag alene vil kunne afgøre den ud fra subjektive vurderinger, om ikke opslag i CPR-registret alene skal afgøre udbetalingen, er jeg uenig i, da de er givet fuld forklaring og dokumentation for, hvorfor vi i en periode var nødsaget til at lade min adresse registrere i Danmark, selvom vi opholdt os og levede sammen i Grønland.

Jeg mener derfor, at ATP er givet adgang og indsigt i al den dokumentation, som tillader en grundig og objektiv behandling af vores sag på fuld højde med et opslag i CPR-registret.

[…]

Som afsluttende bemærkning ønsker jeg blot at appellere til, at hensigten med denne ordning om udbetaling af et éngangsbeløb til efterlevende samlever eller ægtefælle, reelt vægter tungere end en ufleksibel sagsbehandling, som alene lader sig bero på et opslag i CPR-registreret, som dokumentation for hvorvidt par er samlevende i en verden, hvor definitionen af samliv er mere komplekst end som så.”

Ankenævnets begrundelse

Sagen angår udbetaling af samleversum. Hovedspørgsmålet er, om dokumentation for fælles bopæl skal ske gennem oplysningerne i CPR-registeret, når den fælles bopæl er i Grønland.

ATP-loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. den gældende lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 § 38, stk. 1. Denne bestemmelse har stået uændret siden indførelsen af ATP ved lov nr. 46 af 7. marts 1964. Det hedder i forarbejderne, at loven "på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for Grønlands vedkommende, ikke skal gælde for denne del af Danmark", jf. betænkning nr. 341/1963 om arbejdsmarkedets tillægspension s. 55.

Udgangspunktet er herefter, at Grønland i ATP-loven er sidestillet med udlandet, medmindre der er truffet anden bestemmelse, således som tilfældet er i lovens § 38, stk. 3, om bl.a. danske lønmodtagere, der arbejder i Grønland, men ikke er hjemmehørende i Grønland.

Ved en ændringslov til ATP-loven, lov nr. 332 af 16. maj 2001, indsattes bestemmelser om engangsbeløb til ægtefæller og samlevere. Samlevende defineredes og er i loven fortsat defineret som "personer, der har fælles bopæl og kan indgå ægteskab med hinanden", jf. § 14 b, stk. 2, 1. pkt. Retten til engangsbeløbet er betinget af, at samlivet har bestået i mindst 2 år forud for dødsfaldet, jf. stk. 4. Lovændringen trådte i kraft den 1. januar 2002. I ikrafttrædelsesbestemmelsen i ændringslovens § 2 var det bestemt, at kun samlivsperioder fra den 1. januar 2002 medregnes i karensperioden på 2 år.

Det er i forarbejderne til denne ændringslov, at der er støtte for, at ATP ved stillingtagen til, om der foreligger et samlivsforhold, kan forlade sig på, hvad der fremgår af folkeregisteroplysningerne.

Folkeregistrering som værende afgørende for engangsydelse til samlevende er kommet til udtryk i bekendtgørelsen om beregning og udbetaling af Arbejdsmarkedets Tillægspension og engangsbeløb i forbindelse med et ATP-medlems død, se senest bekendtgørelse nr. 1401 af 13. december 2019, § 8, stk. 4, hvorefter der i 1. pkt. sondres mellem "fælles bopæl i Danmark" og "fælles bopæl i udlandet" og i 2. pkt. anføres: "Hvis de samlevende har haft fælles bopæl i Danmark, er ATP berettiget til udelukkende at lægge adresseoplysninger i Det Centrale Personregister, CPR-registeret, til grund. Ved fælles bopæl i udlandet skal der fremsendes dokumentation for den fælles bopæl."

§ 8, stk. 4, er en videreførelse af § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 250 af 1. april 2004 om beregning af engangsbeløb i forbindelse med ATP-medlemmets død (Engangsbeløb til ægtefæller, samlevere og børn) – den første bekendtgørelse, hvor samlevere optræder. Den bekendtgørelse trådte i kraft den 21. april 2004. På det tidspunkt gjaldt CPR-loven, lov nr. 426 af 31. maj 2000 om Det Centrale Personregister, jf. denne lovs § 59 og bekendtgørelse nr. 506 af 6. juni 2000 om lovens ikrafttræden den 1. juli 2000.

CPR-loven gælder imidlertid ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger, jf. lovens § 60.

Ved anordning nr. 1198 af 29. november 2006 om ikrafttræden for Grønland af lov om det Centrale Personregister er CPR-loven sat i kraft for Grønland i den affattelse, som er gengivet i anordningen, med ikrafttræden den 1. januar 2007.

Der er ikke i bekendtgørelsen om beregning af engangsbeløb i forbindelse med ATP-medlemmets død en udtrykkelig angivelse af, om fælles bopæl i Grønland skal behandles efter reglen om fælles bopæl i Danmark eller reglen om fælles bopæl i udlandet. Da den første bekendtgørelse blev udstedt i 2004, kan det ikke have været meningen, at CPR-registrering skulle være afgørende vedrørende fælles bopæl i Grønland, eftersom loven om CPR-registeret først trådte i kraft i Grønland den 1. januar 2007. Når ATP-loven ikke gælder for Grønland, kan det da heller ikke antages, at hjemmelen til regeludstedelse i ATP-lovens § 14 g, stk. 2, – uden udtrykkelig angivelse heraf – omfatter en adgang til at begrænse adgangen til engangsbeløb for en samlevende med fælles bopæl med en afdød i Grønland ved – som i Danmark – at afskære anden dokumentation for fælles bopæl end registrering af bopæl i CPR-registret.

Det forhold, at der, efter at CPR-loven er sat i kraft for Grønland, er stort set ensartede pligter til registrering af bopæl i Danmark og Grønland, kan ikke i sig selv begrunde en analog anvendelse af reglen i ATP-bekendtgørelsens § 8, stk. 4, 1. pkt., hvorefter folkeregistrering er afgørende for samlevendes ret til engangsydelse ved fælles bopæl i Danmark. Det kan heller ikke i sig selv begrunde en analog anvendelse af denne regel, at ATP efter CPR-lovens ikrafttræden i Grønland foretager automatiske udbetalinger baseret på oplysninger i CPR-registret også til personer bosat i Grønland. Det er klart nok, at det ud fra et administrativt synspunkt er nærliggende at tillægge samme formelle folkeregistrering samme materielle betydning. En analogi forudsætter imidlertid ”årsagernes lighed”, dvs. at de samme hensyn gør sig gældende, og det kan ikke lægges til grund, at der foreligger ”årsagernes lighed”, da der ud fra borgerhensyn i den foreliggende materielle relation gør sig særlige grønlandske forhold gældende.

Reglen i bekendtgørelsens § 8, stk. 4, 1. pkt., finder herefter ikke anvendelse ved en stillingtagen til, om der har været fælles bopæl i Grønland i 2 år forud for ATP-medlemmets død.

Spørgsmålet om fælles bopæl i Grønland må derfor afgøres på grundlag af de oplysninger, som foreligger i sagen, herunder den dokumentation, som klager har indsendt.

Efter disse oplysninger må det anses for utvivlsomt, at klager og afdøde har været samlevende i en lang årrække, også i de seneste 2 år forud for dødsfaldet. Det må således lægges til grund, at de efter flere års fælles bopæl i Grønland og […] flyttede tilbage til Grønland, at de herefter var […] i Danmark, og at klager i den forbindelse i en periode var tilmeldt CPR-registeret på sine forældres bopæl i Danmark, men kun lejlighedsvist var i Danmark […].

Klager har herefter krav på udbetaling af den engangsydelse, sagen angår.

Ankenævnet tager derfor klagen til følge.