Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 10. marts 2020 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension

Klagen

Klager har i brev af 29. marts 2020 anført, at hun har levet sammen med afdøde i 44 år. Gennem de seneste 10 år udviklede han en svær alkoholbaseret sygdom og begyndende alkoholdemens. Det blev efterhånden en uoverstigelig svær opgave for hende at klare de hermed forbundne pasningsproblemer. De blev derfor enige om, at han skulle flytte til en nærliggende bolig, så hun kunne få nogle fritimer hver dag, men samtidig opretholde samlivet i form af socialt samvær, spisning, indkøb, styre økonomien, vaske hans tøj osv.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i brev af 9. september 2020 fastholdt sin afgørelse og oplyst, at parret har været noteret som samlevere i ATP’s samleverregister siden 27. maj 2002.

Det fremgår af CPR-registret, at parret har haft fælles folkeregisteradresse på Adresse A i By A siden 15. november 1982, og indtil samleveren flyttede til Adresse B i By A den 1. maj 2019. Parret havde således ikke fælles adresse de seneste knap 10 måneder før dødsfaldet.

ATP udbetaler, jf. ATP-lovens § 14 b, stk. 1, et engangsbeløb til samlevere, som opfylder visse betingelser. Ved dødsfald siden 1. januar 2020 har en fuld samleversum været på 75.000 kr. før afgift. Det følger af ATP-lovens § 14 b, stk. 2, at samlevende blandt andet skal opfylde et krav om at have haft fælles bopæl de seneste 2 år forud for dødsfaldet, for at der ved død kan udbetales et engangsbeløb.

Nærmere følger det af § 8, stk. 2 og 4, i bekendtgørelse om beregning og udbetaling af engangsbeløb i forbindelse med et ATP-medlems død (nr. 1401 af 13. december 2019):

”Stk. 2. Hvis to samlevende, der har noteret hinanden i ATP som samlevende, ikke længere har fælles bopæl, eller hvis de ikke længere kan indgå ægteskab med hinanden, anses samlivet for ophævet, og retten til et engangsbeløb bortfalder. Hvis samlivet genoptages, skal samlivet på ny have bestået i de seneste 2 år før dødsfaldet, før end betingelserne for at udbetale et engangsbeløb kan være opfyldt.”

”Stk. 4. Hvis de samlevende har haft fælles bopæl i Danmark, er ATP berettiget til udelukkende at lægge adresseoplysninger i Det Centrale Personregister, CPR-registeret, til grund. Ved fælles bopæl i udlandet, skal der fremsendes dokumentation for den fælles bopæl.”

Med henvisning til disse regler er ATP berettiget til at basere vurderingen af, om betingelsen om fælles bopæl 2 år forud for dødsfaldet er opfyldt, ud fra adresseoplysningerne i CPR-registret alene. Dette gælder også selv om, at klager og hendes samlever i øvrigt, har haft en fælles forståelse af, at de uden afbrydelser har levet i et ægteskabslignende forhold.

ATP skal endvidere bemærke, at det fremgik af ATP's ”bekræftelsesbreve” i 2002 til både klager og hendes samlever under punkt 1, at ”I skal have haft fælles folkeregister i de seneste 2 år forud for dødsfaldet”.

På denne baggrund er det fortsat ATP’s opfattelse, at parret ikke opfylder betingelsen om 2 års ubrudt fælles folkeregisteradresse umiddelbart forud for dødsfaldet. ATP fastholder derfor afslaget på udbetaling af en samleversum.

Ankenævnets begrundelse

Efter ATP-lovens § 14 b, stk. 2, defineres samlevende som personer, der har fælles bopæl og kan indgå ægteskab med hinanden. Det er efter bestemmelsen en betingelse for udbetaling af engangsbeløb til en samlever, at samlivet med afdøde har bestået i mindst de seneste 2 år forud for dødsfaldet. I tilfælde af samleverens institutionsophold skal kravet om fælles bopæl i mindst 2 år have væ ret opfyldt forud for opholdet. Efter § 8, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1401 af 13. december 2019 om beregning og udbetaling af Arbejdsmarkedets Tillægspension og engangsbeløb i forbindelse med et ATP-medlems død er ATP, hvis de samlevende har haft fælles bopæl i Danmark, berettiget til udelukkende at lægge adresseoplysninger i Det Centrale Personregister, CPR-registeret, til grund.

De nævnte regler i bekendtgørelsen om, at dokumentation for samlivet skal føres gennem oplysningerne i CPR-registret, er endvidere forudsat i bemærkningerne til forslaget til ATP-lovens § 14 b, stk. 2, i lovforslag nr. 173 (Folketingssamlingen 2001-02), hvor der står, at ATP skal undersøge, ”at betingelserne for ... udbetaling af ydelser er til stede på grundlag af ... oplysninger fra folkeregistret, herunder særligt oplysninger om adresse og civilstand, medmindre ATP på grund af særlige omstændigheder finder det påkrævet at tilvejebringe yderligere oplysninger om samlivets beståen.” Efter lovforarbejderne er samliv ifølge Folkeregistret (CPR-registret) således en nødvendig, men ikke altid tilstrækkelig betingelse for at kunne dokumentere samliv, og det er i overensstemmelse hermed fast praksis, at ATP alene vurderer længden af samliv på fælles bopæl i Danmark på bag- grund af oplysningerne i Folkeregistret (CPR-registret).

Det fremgår, at parret ifølge CPR-registeret ikke havde samme adresse fra den 1. maj 2019. Klager har oplyst, at afdøde fraflyttede det mangeårige fælles hjem til en nærliggende, selvstændig bolig. Der er således ikke sket fraflytning til et plejehjem eller lignende. Det følger heraf, at parret ikke har haft fælles bopæl i de seneste 10 måneder før dødsfaldet, uden at dette skyldes fraflytning til plejehjem eller lignende. Dermed opfylder klager ikke betingelserne for at få udbetalt en engangssum efter afdøde.

Det forhold, at klager har erklæret, at parret reelt var samlevende i den omhandlede periode, kan ikke føre til et andet resultat, jf. ovenstående.

Ankenævnet stadfæster herefter ATP's afgørelse.