Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 14. maj 2019 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Ankenævnet har modtaget XXs (herefter klager) klage over ATPs afgørelse af 14. maj 2019 vedrørende skattenedslag for seniorer.

ATP afgjorde ved den påklagede afgørelse, at ATP ikke kunne behandle en indsigelse mod opgørelsen af klagers beskæftigelsesgrad, da indsigelsesfristen var overskredet. I henhold til § 5, stk. 4, i skattenedslagsloven, jf. lov nr. 473 af 17. juni 2008 med senere ændringer, skulle ATP have modtaget indsigelse senest den 31. marts 2019. ATP modtog først en henvendelse fra klager den 9. maj 2019.

Klager har i klagen af 11. juni 2019 anført, at han mener at have kontaktet ATP telefonisk inden for fristen. Han har imidlertid ikke mulighed for at dokumentere dette.

ATP har i udtalelse af 21. juni 2019 oplyst, at man ikke har registreret en henvendelse fra klager vedrørende skattenedslag inden 31. marts 2019. ATP har samme dag skrevet til klager og bedt ham om at oplyse, hvilket telefonnummer, han mener at have ringet til ATP fra, da ATP efter modtagelse af denne oplysning ville søge efter, om der var et rettidigt opkald i selskabets telefonsystem. Klager fik en frist til 1. september 2019 til at fremkomme med denne oplysning. ATP har i supplerende udtalelse af 3. september 2019 oplyst, at klager ikke har opgivet et telefonnummer, og at afgørelsen derfor fastholdes.

Ankenævnet bemærker, at skattenedslagsloven blev ændret den 7. december 2018, så det blev muligt for ATP at genbehandle sager om skattenedslag, uanset tidligere fristoverskridelse.

Efter lovens § 5, stk. 4, skal indsigelse herom indgives til ATP senest den 31. marts 2019.

Klager har efter det oplyste først henvendt sig til ATP den 9. maj 2019, og fristen er således overskredet. Nævnet bemærker, at klagers oplysning om at have ringet til ATP inden for fristen er udokumenteret, og klager har heller ikke på opfordring kunnet oplyse ATP om det telefonnummer, han mener at have foretaget sit opkald til ATP fra, således at ATP kunne have undersøgt sagen yderligere.

Nævnet finder endvidere, at der heller ikke foreligger sådanne undskyldende omstændigheder, at der er grundlag for at dispensere fra indsigelsesfristen på ulovbestemt grundlag.

Da Ankenævnet således ikke finder grundlag for at dispensere fra indsigelsesfristen, stadfæster Ankenævnet ATPs afgørelse.