Afgørelse vedrørende klage fra Virksomhed på vegne af xx over afgørelse af 24. maj 2017 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP )

Klagen

Virksomhed har i brev af 19. juni 2017 anført, at xx og xx reelt har været samlevende siden 2012. I 2016 købte xx et sommerhus i xx, som de boede i hele året, selvom huset ikke havde helårsstatue, hvorfor de om vinteren flyttede folkeregisteradresse til xx’s søster i xx. Samlivet har ikke på noget tidspunkt været ophævet, og xx’s søster, xx, har også erklæret, at parterne har været reelt samlevende med faktisk ophold sammen i sommerhuset.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i brev af 13. oktober 2017 fastholdt sin afgørelse og oplyst, at ATP er berettiget til alene at lægge adresseoplysningerne fra CPR-registret til grund ved afgørelsen af, om samlivet har bestået i en sammenhængende periode på 2 år umiddelbart forud for dødsfaldet. Det er således ATPs faste praksis alene at lægge vægt på CPR-registrets oplysninger ved afgørelsen af, om betingelsen om fælles bopæl i de seneste 2 år forud for dødsfaldet eller forud for en evt. institutionsanbringelse er opfyldt, når det drejer sig om samliv på fælles bopæl i Danmark.

Ifølge oplysninger fra CPR har xx og xx haft forskellige folkeregisteradresser inden for de seneste 2 år før xx’s død. Således flyttede xx fra xx til xx 31 den 29. september 2016, mens xx først den 10. november 2016 flyttede fra xx til xx Der er således en  periode på 40 dage, hvor parret ikke har haft fælles Folkeregisteradresse.

Formålet med CPR-registeret er blandt andet, jf. CPR-lovens § 1, nr. 3, at personer i Danmark registreres med deres faktiske opholdssted som deres folkeregisteradresse. Enhver, der flytter inden for Danmarks grænser, har jf. § 12 pligt til at melde flytning til CPR senest 5 dage efter flytningen.

ATP accepterer derfor 5 dages uoverensstemmelse som ”samtidige” flytninger.

Ankenævnets begrundelse

Efter ATP-lovens § 14 b, stk. 2, er det en betingelse for udbetaling af engangsbeløb til en samlever, at samlivet med afdøde har bestået i mindst de seneste 2 år forud for dødsfaldet eller samleverens institutionsophold. Efter § 8, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1710 af 15. december 2015 om beregning og udbetaling af Arbejdsmarkedets Tillægspension og engangsbeløb i forbindelse med et ATP- medlems død er ATP, hvis de samlevende har haft fælles bopæl i Danmark, berettiget til udelukkende at lægge adresseoplysninger i Det Centrale Personregister, CPR-registeret, til grund.

De nævnte regler i bekendtgørelsen om, at dokumentation for samlivet skal føres gennem oplysningerne i CPR-registret, er endvidere forudsat i bemærkningerne i forslaget til ATP-lovens § 14 b, stk. 2, i lovforslag nr. 173 (Folketingssamlingen 2001-02), hvor der står, at ATP skal undersøge, ”at betingelserne for udbetaling af ydelser er til stede på grundlag af oplysninger fra folkeregistret, herunder særligt oplysninger om adresse og civilstand, medmindre ATP på grund af særlige omstændigheder finder det påkrævet at tilvejebringe yderligere oplysninger om samlivets beståen.” Efter lovforarbejderne er samliv ifølge Folkeregistret (CPR-registret) således en nødvendig, men ikke altid tilstrækkelig betingelse for at kunne dokumentere samliv, og det er i overensstemmelse hermed fast praksis, at ATP alene vurderer længden af samliv på fælles bopæl i Danmark på baggrund af oplysningerne i Folkeregistret (CPR-registret).

Ifølge CPR-registret havde xx og xx ikke samme adresse i perioden 29. september til 10. november 2016, hvilket er mindre end 2 år før xx død den 28. marts 2017. Der er således en periode på 40 dage, hvor parret ikke har haft fælles Folkeregisteradresse. Dermed opfylder xx ikke betingelserne for at få udbetalt en engangssum efter afdøde xx.

Det forhold, at xx og xx har erklæret, at xx og xx reelt var samlevende i den omhandlede periode, kan ikke føre til et andet resultat, jf. ovenstående.

Ankenævnet stadfæster herefter ATPs afgørelse.