Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Afgørelse / J. nr. 2014-146 / 07-03-2016

Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 1. oktober 2014 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Ankenævnet stadfæster ATPs afgørelse af 1. oktober 2014, hvorefter XX’s beskæftigelsesgrad efter skattenedslagsloven fastsættes til 96 % for 2013.

Ankenævnets medlemmer Børge Dahl, Jane Korczak, Steen Müntzberg, Henrik Rothe og Poul Sø-rensen (formand) har deltaget i sagens behandling.

Klagen

Landboforeningen XX har ved brev af 24. oktober 2014 klaget over ATPs opgørelse af XX beskæftigelsesgrad for 2013. Landboforeningen XX anfører i klagen blandt andet, at opgørelsen ikke tager højde for, at aften-, natte- og weekendvagter bør tælle med et timetal, der omregnet svarer til ordinært arbejde. Landboforeningen XX anfører desuden, at der ikke er taget højde for, at XX er ansat i et vikarbureau, og derfor har et vekslende timetal hen over året. Landboforeningen XX finder samlet, at XX beskæftigelsesgrad for 2013 bør opgøres til 100 %.

ATPs udtalelse i anledning af klagen

ATP har i udtalelse af 15. december 2014 fastholdt sin afgørelse, hvorefter XX’s beskæftigelsesgrad for 2013 efter skattenedslagsloven er 96 %.

ATP har oplyst, at ATP som udgangspunkt opgør beskæftigelsesgraden for en person maskinelt ud fra indberettede oplysninger om ATP-bidrag. Gør den pågældende indsigelse over for ATP over den opgjorte beskæftigelsesgrad, vurderer ATP den konkrete sag med henblik på at afgøre, om der er dokumenteret yderligere fuldtidsbeskæftigelse, der kan medføre forhøjelse af den pågældendes beskæftigelsesgrad. Ved denne vurdering tages der udgangspunkt i, om der er ATP-bidragspligtige timer, som mangler at blive medregnet, og som resulterer i, at timetallet i lønperioden opfylder timekravet til fuldtidsbeskæftigelse i ATP-lovgivningen. Ved afgørelsen af, om beskæftigelsen har været tilstrækkelig til at blive anset som fuldtidsbeskæftigelse, tager ATP udgangspunkt i ATP-bidragspligtige timer i de enkelte lønperioder i løbet af året. Udgangspunktet er således, at kun perioder med mindst 27 timer for ugelønnede, 54 timer for 14 dageslønnede og 117 timer for månedslønnede kan tælle med som fuldtidsbeskæftigelse.

Det er således ikke det årlige timetal eller et gennemsnit af årets beskæftigede timer, der skal lægges til grund for vurderingen af arbejdstidskravet. At kun lønperioder, der opfylder ATPs grænser for fuldtidsbeskæftigelse, medregnes, følger af skattenedslagslovens § 4, stk. 3 og stk. 4. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der i gennemsnit er arbejdet et antal timer svarende til timegrænsen for fuldtidsbeskæftigelse i ATP-mæssig henseende.

ATP bemærker desuden i forhold til det af klager anførte omkring aften-, natte- og weekendvagter, at disse indgår i beregningerne med det faktiske timetal. Hun får udbetalt tillæg for timerne. Da der ikke er tale om yderligere timer i forhold til arbejdstimerne, kan der ikke anvendes omregning af aften-, natte- og weekendvagterne.

Af de indberettede ATP-bidrag for 2013 fremgår det, at XX har fem forskellige arbejdsgivere, og at hun for disse har arbejdet både på 14-dages og månedsbasis. I perioderne 1. - 31. januar, 18. februar -3. marts, 1. april -12. maj, 8. - 21. juli, 19. august - 15. september og 30. september - 27. oktober 2013 er der indberettet ATP-bidrag af fuldtidsbeskæftigelse for 14 dageslønnede. I november og december 2013 er der indberettet ATP-bidrag af fuldtidsbeskæftigelse for månedslønnede.

ATP har ved beregningen af XX’s beskæftigelsesgrad anvendt 14 dages opgørelse for de blandede lønperioder, da det giver den mest retvisende opgørelse. 

I øvrige perioder af 2013 er der indberettet ATP-bidrag af deltidsbeskæftigelse.

ATP har på baggrund af den indsendte dokumentation forhøjet XX’s beskæftigelsesgrad efter skattenedslagsloven til 96 % i 2013. ATP har ikke kunne medregne perioden 4.-17. marts 2013, idet XX i denne periode kun har arbejdet 48 timer. Da kun 14 dages perioder med mindst 54 timers beskæftigelse kan indgå i opgørelsen, kan denne periode ikke regnes med.

ATP har således fundet, at 25 ud af 26 14 dages perioder kan regnes med i XX’s beskæftigelsesgrad for 2013, svarende til en beskæftigelsesgrad på 96 %.    

Partshøring

I partshøringssvar af 8. januar 2015 henviser Landboforeningen XX i øvrigt til sin argumentation i Ankenævnets sag 2014-78, der vedrører XX beskæftigelsesgrad for 2011 og 2012. I denne sag anfører klager blandt andet, at skattenedslagslovens § 4, stk. 3, nr. 2, giver mulighed for, at en person kan anses som fuldtidsbeskæftiget, hvis vedkommende kan dokumentere, at der i hele indkomståret har været en arbejdstid, der samlet opfylder timegrænsen for at blive anset som fuldtidsbeskæftiget medlem, altså mindst 1404 timer pr. år.

Ankenævnets begrundelse

Det følger af § 4, stk. 3, i lov nr. 473 af 17. juni 2008 om skattenedslag for seniorer (skattened­slagsloven), at en person anses for fuldtidsbeskæftiget, hvis personen enten 1) har været bidrags­pligtig efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og der er indbetalt årsbidrag efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som fuldtidsbeskæftiget medlem, eller 2) over for Arbejds­markedets Tillægspension har dokumenteret, at vedkommende i hele indkomståret har haft en ar­bejdstid, der samlet opfylder timegrænsen i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for at blive anset som fuldtidsbeskæftiget medlem.

Efter ATP-loven betales fuldt årsbidrag, når lønmodtageren har været fuldtidsbeskæftiget hos samme arbejdsgiver. Efter ATP-lovens § 2, stk. 2, og bilagene til bekendtgørelse nr. 859 af 8. septem­ber 2009 om Arbejdsmarkedets Tillægspension forstås ved fuldtidsbeskæftigelse beskæfti­gelse hos samme arbejdsgiver i et antal timer, der mindst svarer til timegrænserne for fuldt bidrag. Fuldt bidrag forudsætter efter bekendtgørelsen, at lønmodtageren i lønperioden har arbejdet mindst 117 timer for månedslønnede, 54 timer for 14 dageslønnede og 27 timer for ugelønnede.

Det følger af det anførte sammenholdt med skattenedslagslovens § 4, stk. 4, at ATP-lovens timegrænse for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget skal være opfyldt i 90 % af lønperioderne, og at det ikke er tilstrækkeligt, at der i gennemsnit er arbejdet et antal timer svarende til timegrænsen.

Ankenævnet kan tiltræde ATPs opgørelse af XX’s beskæftigelsesgrad for 2013, herunder det af ATP anførte om opgørelsen af XX’s faktiske arbejdstimer. XX har ikke i anledning af sit aften, nat- og weekendarbejde afspadseret, men har fået udbetalt tillæg for disse timer. Ankenævnet tiltræder, at disse timer derfor skal indgå med det faktiske timetal, jf. herved bekendtgørelse nr. 859 af 8. september 2009 om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 4, stk. 1 og 2, nr. 1. Dermed kan der i opgørelsen af beskæftigelsesgraden medregnes 25 lønperioder i 2013, svarende til en beskæftigelsesgrad på 96 %.

ATP stadfæster derfor ATPs afgørelse af 1. oktober 2014. Det af klager anførte kan ikke føre til et andet resultat.

Det kan i øvrigt oplyses, at hverken ATP eller Ankenævnet har mulighed for at dispensere fra skattenedslagslovens betingelser for optjening af ret til skattenedslag for seniorer.