Afgørelse vedrørende klage fra XX over afgørelse af 12. april 2013 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Klagen

XX, der har været ansat i en fuldtidsstilling ved domstolene fra XXXX til XXXX, har i klage af 6. maj 2013 og i efterfølgende udtalelse af 30. september 2013 anført, at der foreligger en meget høj grad af sandsynlighed for, at der også i perioden 1. januar XXXX -31. oktober XXXX er sket indbetaling til ATP, som der skulle, herunder af dyrtidsbeløb i perioden XXXX-XX. Domstolene hørte da under X Ministerium, og han fik løn gennem Statens Centrale Lønanvisning. Det er helt usand­synligt, at der ikke for ham som for alle andre blev indbetalt til ATP. Det fremgik da også under hele hans ansættelse af hans lønsedler, at der skete indbetaling til ATP, og han ville (selvfølgelig) have reageret, hvis det ikke havde været tilfældet. Han fik meddelelse fra LD om, at der var oprettet en konto på grundlag af de registrerede indbetalinger, og han ville helt sikkert have reageret, hvis dette ikke havde været tilfældet – han sad med LD-opgørelser i sit daglige arbejde. Han modtog op gennem firserne flere breve med opgørelse af LD-kontoen. Hverken hans arbejdsgiver eller SKAT ligger inde med oplysninger så langt tid tilbage, og det forhold, at han ikke har gemt slutopgørelser og meddelelser fra LD og ATP, kan ikke tillægges betydning.

Sagen er ikke en sag om, hvorvidt der er sket indbetaling til hans konto, men en sag om uberettiget sletning af allerede konterede midler, som ikke forældes efter ATP-lovens § 36, men efter dansk rets almindelige forældelsesregler. Statens indbetalinger på hans vegne i perioden bør derfor igen konteres på hans ATP-konto, således at LD igen kan oprette en konto på ham vedrørende de indefrosne dyrtidsportioner.

ATP’s udtalelse i anledning af klagen

ATP har i brev af 14. august 2013 fastholdt sin afgørelse om, at XX er afskåret fra at gøre indsigelser mod manglende kontering af bidrag for perioden XXXX-XX, da han først gjorde indsigelse ved mail af 30. april 2012. ATP henviser til begrundelsen i afgørelsen af 12. april 2013, hvorefter retten til at gøre indsigelser over manglende ATP-bidrag for perioden må anses for udløbet i medfør af ATP-lovens § 36, stk. 1. ATP finder, at forholdet som udgangspunkt må anses for omfattet af 3-årsfristen i ATP-lovens § 36, stk. 1, 1. pkt., på grund af ATP’s orienteringsbreve ud­sendt til XX i XXXX og XXXX. Såfremt ATP’s dokumentation for udsendelse af disse orienteringsbreve ikke kan lægges til grund, er det ATP’s opfattelse, at forholdet må sidestilles med den situation, hvor der ikke er sket orientering om de konterede ATP-bidrag, jf. ATP-lovens § 36, stk. 1, 2. pkt., hvor forældelsesfristen er 5 år. Det er ikke, f.eks. ved fremlæggelse af LD-konto­udtog, klager hævder at have modtaget, eller slutopgørelser fra skattevæsenet, dokumenteret, at der er sket indbetaling som hævdet af klager. Det kan derfor ikke lægges til grund, at der utvivlsomt fore­ligger en situation, hvor tidligere konterede ATP-bidrag efterfølgende er blevet slettet i ATP’s syste­mer.

ATP har supplerende oplyst, at det ved ATP’s administration er lagt til grund, at ATP’s systemmæs­sige oplysninger er valide, og at der ikke kan stilles krav om, at ATP manuelt verificerer disse sy­stemmæssigt lagrede oplysninger ved at sammenholde dem med fysisk arkiverede oplysninger. I det konkrete tilfælde har ATP – som led i et ekstraordinært tiltag for at oplyse sagen – valgt at foretage en manuel søgning i de fysisk arkiverede oplysninger på mikrofiche på cpr.nr.-niveau om indbetalte ATP-bidrag, men denne søgning resulterede desværre ikke i oplysninger vedrørende den gruppe af cpr-numre, som XX’s ATP-indbetalinger for XXXX-XXXX i givet fald ville være anført sammen med.

Ankenævnets begrundelse

Der er ifølge ATP ikke registreret indbetaling af ATP-bidrag for klager i perioden 1. januar XXXX-31. oktober XXXX, og der eksisterer ikke i LD en konto tilhørende klager. Ifølge klager er der imid­lertid i perioden af Statens Centrale Lønadministration indbetalt ATP-bidrag og i årene XXXX-XX desuden dyrtidsbeløb til ATP helt, som der skulle, og han har løbende modtaget oplysning herom. Ifølge klager fik han som alle andre en konto i LD, og han har tilbage i 1980’erne modtaget konto­udskrifter fra LD. Han har imidlertid ikke fra perioden bevaret lønsedler, slutopgørelser fra Skatte­væsenet eller kontoudskrifter fra ATP eller LD. Hverken hans arbejdsgiver eller SKAT ligger inde med oplysninger fra perioden.

Klager var i hele perioden ansat under X Ministerium i en helt sædvanlig stil­lingstype og har i hele perioden fået udbetalt løn gennem Statens Centrale Lønadministration. Det forekommer så absolut troværdigt, at det er fremgået af hans lønsedler, at der i perioden er sket ind­betaling af ATP-bidrag, som der skulle, at han på årsopgørelserne fra Skattevæsenet i perioden har kunnet se, at der blev indbetalt løbende, og at han som alle andre modtog kontoudtog fra LD, efter at LD blev etableret – det forekommer især usandsynligt, at klager – uden at reagere – i hvert af årene XXXX, XXXX, XXXX, XXXX og XXXX, hvor slutopgørelsen fra Skattevæsenet indeholdt en rubrik med ATP-oplysninger, skulle have modtaget en slutopgørelse med angivelse af, at ”Årets ATP-bi­drag” var 0.  Hertil kommer, at der er sket systemomlægning hos ATP, og at der ikke foreligger op­lysninger, som giver grundlag for at anse det for udelukket, at der kan være sket datatab, hvorved be­mærkes, at der i ATP’s fysisk arkiverede oplysninger på mikrofiche om indbetalte ATP-bidrag på cpr.nr.-niveau ikke findes oplysninger vedrørende den gruppe af cpr-numre, som klagers indbeta­linger for perioden i givet fald ville være anført sammen med.

Under disse særegne omstændigheder finder Ankenævnet, at det må anses for godtgjort, at der er sket indbetaling til ATP i perioden, som der skulle, og som hævdet af klager. Ankenævnet ophæver derfor den påklagede afgørelse og hjemviser sagen til ATP til fortsat behandling, idet det skal lægges til grund, at der er sket indbetaling til ATP, som der skulle, og træffes afgørelse om forældelse på dette grundlag.

Det bemærkes, at Ankenævnet ikke har kompetence til at afgøre krav vedrørende LD.