Afgørelse vedrørende klage fra Organisation X på vegne af XX over afgørelse af 10. april 2014 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Ankenævnet har modtaget Organisation X’s klage på vegne af XX over ATPs afgø­relse af 10. april 2014 vedrørende skattenedslag for seniorer.

ATP afgjorde ved den påklagede afgørelse, at ATP ikke kunne behandle en indsigelse mod opgørel­sen af XX’s beskæftigelsesgrad i 2009, 2010 og 2011, da indsigelsen først var modtaget af ATP den 21. juni 2013. I henhold til § 5, stk. 2, i skattenedslagsloven, jf. lov nr. 473 af 17. juni 2008 med senere ændringer, skulle indsigelsen have været modtaget senest 3 måneder efter, at XX i henholdsvis juni 2010, juni 2011 og juni 2012 havde modtaget meddelelse om beskæftigelsesopgørelsen for det pågældende år.

Organisation X’s har i klagen til Ankenævnet anført, at XX ikke har reageret på bre­vene fra ATP, da han var under psykiatrisk behandling og derfor ikke havde nærvær og overskud til at reagere på brevene om beskæftigelsesgraden. 

ATP har i en ud­talelse af 12. september 2014 fastholdt, at indsigelsesfristen er udløbet.

Ankenævnet bemærker, at efter skattenedslagslovens § 5, stk. 2, skal indsigelse mod den årlige med­delelse om opgørelse af beskæftigelsesgraden indgives til ATP senest 3 måneder efter modta­gelsen af meddelelsen.

Indsigelse mod opgørelsen af XX’s beskæftigelsesgrad i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 er først frem­sat ved skriftlig henvendelse til ATP den 21. juni 2013. Dermed er indsigelsen ikke indgivet inden for fristen på 3 måneder i skattenedslags­lovens § 5, stk. 2. Det forhold, at ATP i sin udtalelse bekræfter, at loven giver mulighed for medregning af perioder med sygedagpenge, og at ATP, hvis XX’s henvendelse var sket rettidigt, kunne have medregnet disse perioder, kan ikke begrunde et andet resultat.

Den omstændighed, at XX i perioder har været sygemeldt på grund en arbejdsskade med psy­kisk lidelse og efterfølgende posttraumatisk stress syndrom, kan i hvert fald ikke under de foreliggende omstændigheder begrunde, at der bortses fra fristen i lovens § 5, stk. 2. Nævnet har herved lagt vægt på, at klagen angår opgørelser, der er udsendt både i 2010, 2011 og 2012, at XX, da opgørelserne blev udsendt i 2010 og 2011, var i arbejde på deltid, og at der ikke er oplysninger om, at han har været sygemeldt i 2012.

Nævnet finder, at der heller ikke foreligger sådanne undskyldelige omstændigheder, at der er grund­lag for at genoptage sagen på ulovbestemt grundlag.

Da An­kenævnet således ikke finder grundlag for at dis­pen­sere fra indsigelsesfristen, stadfæster An­ke­nævnet ATPs afgørelse vedrørende indkomstårene 2009, 2010 og 2011.