Afgørelse vedrørende klage fra Virksomhed på vegne Uddannelsesinstitution over afgørelse af 31. oktober 2011 fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Klagen

Virksomhed har på vegne Uddannelsesinstitution i mail af 28. november 2011 og i supplerende indlæg af 28. februar 2012 klaget over, at ATP opkræver finansieringsbidrag hos Uddannelsesinstitution, jf. nu bekendtgørelse nr. 1642 af 27. december 2013 om beregning af finansieringsbidrag. Uddannelsesinstitution må efter klagerens opfattelse betragtes om en offentlig arbejdsgiver i bekendtgørelsens forstand og er derfor fritaget for betaling af finansieringsbidrag. Skolen udfører således offentlig virksomhed, er i høj grad finansieret ved offentlige midler (81 % finansieret ved statstilskud i 2010) og er underlagt offentligt tilsyn, regulering og kontrol. Skolen har endvidere i forbindelse med sin godkendelse fra Undervisningsministeren fået tilladelse til at udbyde den gymnasiale uddannelse HTX, og en sådan tilladelse gives (kun) til institutioner inden for den offentlige forvaltning, jf. § 1, stk. 1, sidste pkt., i lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august 2011 om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

ATP’s udtalelse i anledning af klagen

ATP har i breve af 9. februar 2012 og 2. august 2013 fastholdt sin afgørelse, hvorefter Uddannelsesinstitution må anses for en privat arbejdsgiver og efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1642 af 27. december 2013 skal betale finansieringsbidrag til ATP, idet skolen er momsregistreret. Ved sin afgørelse har ATP navnlig lagt vægt på, at Uddannelsesinstitution ikke sås at være omfattet af forvaltningsloven mv. (i sin helhed), ligesom ATP har lagt vægt på, at skolen ifølge SKAT siden den 1. juli 2010 har været registreret som en momspligtig selvejende institution.

Når den nævnte bekendtgørelses § 2 fastsætter, at offentlige arbejdsgivere ikke er omfattet af reglerne om finansieringsbidrag, må bekendtgørelsen antages at henvise til den afgrænsning af kredsen af offentlige arbejdsgivere, som fremgik af motiverne til et forslag til ændring af den dagældende bestemmelse i ATP-lovens § 17 a, som blev gennemført ved lov nr. 1090 af 23. december 1992.

Folketingets Uddannelsesudvalgs betænkning over ændringsforslaget indeholdt således bl.a. følgende bemærkninger:

 “Med hensyn til afgrænsningen mellem offentlige og private arbejdsgivere vil man ... skulle henholde sig til de almindelige retningslinjer herfor, herunder navnlig om de pågældende er omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven, ombudsmandsloven m.fl. Som udgangspunkt vil man i den forbindelse kunne holde sig til Told- og Skattestyrelsens oplysninger om, hvem der er registreret som henholdsvis offentlige og private arbejdsgivere ...”

Ved ophævelsen pr. 1. januar 2003 af den ordning, som var indeholdt i den dagældende bestemmelse i ATP-lovens § 17 a, blev angivelsen af kredsen af arbejdsgivere overført til hver af de love, der kom til at indeholde regler om finansieringsbidrag, og det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget hertil, at der herved ikke blev tilsigtet nogen ændring af arbejdsgiverkredsen, og at vurderingen af, om en privat arbejdsgiver er omfattet af bestemmelserne om betaling af finansieringsbidrag, skal ske efter de hidtil gældende principper.

Udtalelser fra Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning Virksomhed har til støtte for sin klage på vegne Uddannelsesinstitution påberåbt sig, at skolen har fået tilladelse til at udbyde den gymnasiale uddannelse HTX, hvilken tilladelse (alene) gives til institutioner, der er omfattet af den offentlige forvaltning, og at både Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet er af den opfattelse, at Uddannelsesinstitution er en offentlig arbejdsgiver.

Beskæftigelsesministeriet har imidlertid i brev af 20. august 2012 til ATP oplyst, at Beskæftigelsesministeriet ikke har udtalt sig til Uddannelsesinstitution om den nærmere forståelse af reglerne om betaling af finansieringsbidrag, ligesom Beskæftigelsesministeriet ikke har udtalt sig om disse reglers konkrete betydning for Uddannelsesinstitution.

Ministeriet for Børn og Undervisning har endvidere i brev af 4. april 2013 bl.a. oplyst, at det er fast antaget, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke anses for en del af den offentlige forvaltning. Der er tale om en langvarig, klar og anerkendt retstilstand, der også er kommet til udtryk i ombudsmands- og retspraksis. Dog kan institutioner blive en del af den offentlige forvaltning, hvis institutionen er omfattet af § 4 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Kun skoler, der udbyder den almene gymnasiale uddannelse (stx og hf), skal være inden for den offentlige forvaltning for at kunne godkendes som udbydere. Derimod stilles der ikke krav om, at institutioner, der udbyder hhx og htx, er inden for den offentlige forvaltning. Uanset om institutionen er uden for eller inden for den offentlige forvaltning, har hverken Ministeriet for Børn og Undervisning eller nogen anden offentlig myndighed påtaget sig den økonomiske risiko for driften heraf.

Ankenævnets begrundelse

Efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1642 af 27. december 2013 om beregning af finansieringsbidrag skal private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, betale finansieringsbidrag til ATP. Offentlige arbejdsgivere skal derimod ikke betale finansieringsbidrag, jf. samme bekendtgørelses § 2.

Bekendtgørelsens afgrænsning mellem private og offentlige arbejdsgivere bygger på de ovenfor gengivne forarbejder til den nu ophævede bestemmelse i ATP-lovens § 17 a, hvorefter man ved afgrænsningen skal ”henholde sig til de almindelige retningslinjer herfor, herunder navnlig om pågældende er omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven, ombudsmandsloven m.fl.”.

Uddannelsesinstitution er i overensstemmelse med § 1 i lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august 2011 om institutioner for erhvervsrettet uddannelse oprettet som en selvejende institution godkendt til at give erhvervsrettet grund- og efteruddannelse. Skolen udbyder også en gymnasial uddannelse (HTX-uddannelse), som imidlertid ikke må forveksles med de i lovens § 1, stk. 1, sidste pkt., nævnte almengymnasiale uddannelser (stx og hf). Efter den nævnte lovs § 5, stk. 9, gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v. for bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved institutionen, men modsætningsvis må det herfra sluttes, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse som Uddannelsesinstitution ikke i øvrigt er omfattet af forvaltningsloven, og at de således ikke kan betragtes som en del af den offentlige forvaltning. Af samme grund er institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke omfattet af offentlighedsloven og ombudsmandsloven, jf. herved nu også Højesterets dom af 17. januar 2014 i sag 126/2013 vedrørende anden uddannelsesinstitution. 

Uanset at Uddannelsesinstitution ligesom andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse i vidt om- fang er undergivet offentlig regulering og tilsyn og får størstedelen af sine udgifter dækket af det offentlige, kan skolen herefter ikke anses som en offentlig arbejdsgiver som nævnt i § 2 i bekendtgørelse nr. 1642 af 27. december 2013 om beregning af finansieringsbidrag. Herefter, og idet Skolen er momsregistreret, skal Uddannelsesinstitution betale finansieringsbidrag til ATP, jf. bekendtgørelsens § 1.